Annonce
Udland

Professor: Suspendering af parlament er forhandlingstaktik

Den formelle grund for tiltaget fra Johnson er, at regeringen skal have tid til at fremlægge et nyt program, og parlamentet skal bruge tid på at lytte til det program. Men den virkelige årsag er nok snarere at hindre parlamentet i at vedtage love, der kan komme i vejen for Boris Johnsons planer, vurderer professor. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Boris Johnson kan bruge en suspendering af parlamentet som led i forhandlinger med EU, mener professor.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, forsøger at trumfe sin vilje igennem om et hårdt brexit ved at suspendere det britiske parlament frem mod den afgørende brexit-dato 31. oktober.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det er også en måde at vise over for EU, at han kan fastholde et hårdt brexit, på trods af hvad parlamentet måtte mene. Hvis parlamentet er taget ud af ligningen, kan han mere troværdigt sige, at han er tilfreds med et hårdt brexit.

- Det kan, håber han, få EU til at give sig på nogle af de områder, der er problematiske for ham og hans regering, siger Henrik Larsen.

I et brev, som Boris Johnson har rundsendt til medlemmer af parlamentet, skriver premierministeren, at han onsdag har anmodet dronning Elizabeth om, at parlamentet suspenderes fra først i september til 14. oktober.

Den formelle grund for tiltaget fra Johnson er, at regeringen skal have tid til at fremlægge et nyt program, og parlamentet skal bruge tid på at lytte til det program.

Men den virkelige årsag er nok snarere at hindre parlamentet i at vedtage love, der kan komme i vejen for Boris Johnsons planer.

- Hvis man suspenderer parlamentets arbejde, kan man gøre det sværere for parlamentet for eksempel at vedtage en resolution, hvor man siger, at Storbritannien ikke ønsker et hårdt brexit, siger Henrik Larsen.

Boris Johnson afviser imidlertid, at han forsøger at køre parlamentet ud på et sidespor i brexit-processen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lektor i engelsk ved CBS Ole Helmersen mener, at tiltaget virker "helt bizart".

- Det vil medføre et voldsomt postyr blandt politikere og givetvis også blandt store dele af befolkningen.

- Jeg tror, at der er rigtig mange personer i Storbritannien, som vil synes, at det her næsten ligner et statskup fra Boris Johnsons side, siger han.

Henrik Larsen mener, at der er tale om et "ret drastisk" skridt fra den britiske premierminister, der kan øge sandsynligheden for et hårdt brexit "ganske betydeligt".

At parlamentet for en kortere periode lukkes ned, sker normalt i Storbritannien en gang om året i april eller maj.

I den periode bliver der ifølge BBC ikke behandlet lovgivning, og lovgivning, som ikke er vedtaget inden suspenderingen, overgår ikke automatisk til den nye periode.

Den konservative Boris Johnson har været en stærk fortaler for brexit, og han har gentagne gange fastholdt, at Storbritannien vil forlade EU 31. oktober med eller uden en aftale med EU.

Britiske parlamentarikere har tidligere stemt for, at Storbritannien ikke må forlade unionen uden en skilsmisseaftale.

  • FILES-BRITAIN-EU-POLITICS-PARLIAMENT
    Den formelle grund for tiltaget fra Johnson er, at regeringen skal have tid til at fremlægge et nyt program, og parlamentet skal bruge tid på at lytte til det program. Men den virkelige årsag er nok snarere at hindre parlamentet i at vedtage love, der kan komme i vejen for Boris Johnsons planer, vurderer professor. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig