Annonce
Udland

Putin-kritiker får 25 års fængsel i sag om landsforræderi

Kara-Murza påstod i et interview offentliggjort timer før sin anholdelse, at Rusland er et "regime bestående af mordere". (Arkivfoto). Foto: Joshua Roberts/Reuters
Vladimir Kara-Murza har blandt andet kritiseret Ruslands hær. Han er idømt 25 års fængsel for landsforræderi.

En russisk domstol har mandag idømt oppositionspolitikeren og Putin-kritikeren Vladimir Kara-Murza 25 års fængsel i en sag om landsforræderi.

Dommen er den hårdeste af sin slags, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Statslige anklagere havde på forhånd meddelt, at de ville kræve netop 25 års fængsel til Kara-Murza for blandt andet at bringe den russiske hær i miskredit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han stod anklaget for landsforræderi og for at sprede "falsk" information om Ruslands hær og have forbindelse til det, der med russiske myndigheders ord kaldes en "uønsket organisation".

Han blev fængslet i april sidste år for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine.

41-årige Kara-Murza, som både har russisk og britisk pas, har i mange år åbent kritiseret Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Han har blandt andet forsøgt at få vestlige regeringer til at indføre hårdere sanktioner mod Rusland.

I et interview med CNN, som blev offentliggjort timer før anholdelsen, påstod Kara-Murza, at Rusland er et "regime bestående af mordere".

I taler i både USA og flere steder i Europa har han beskyldt den russiske regering for at bombe civile mål i Ukraine. Det er en anklage, som Rusland afviser.

Menneskerettighedsorganisationer og en række lande reagerer med fordømmelse på dommen.

FN's menneskerettighedschef, Volker Türk, opfordrer Rusland til omgående at løslade Kara-Murza.

- Ingen skal frihedsberøves for at udøve deres menneskerettigheder, og jeg opfordrer russiske myndigheder til at løslade ham omgående, siger Türk.

Under sine afsluttende bemærkninger i retten sidste uge sammenlignede Kara-Murza sin egen sag, som blev ført for lukkede døre, med Josef Stalins skueprocesser i 1930’erne.

- Det er meningen, at kriminelle skal angre det, de har gjort. Jeg er derimod i fængsel for mine politiske holdninger, sagde han.

Kort efter at Rusland sendte titusindvis af soldater til Ukraine sidste år, indførte landet omfattende censurlove, som har været brugt til at slå ned på kritikere.

At bringe den russiske hær i "miskredit" kan give op til fem års fængsel. Imens kan det give op til 15 års fængsel bevidst at sprede falsk information.

Den britiske regering har indkaldt den russiske ambassadør til samtale. Her vil regeringen gøre det klart, at den fordømmer dommen mod Kara-Murza. Storbritannien beskriver dommen som politisk motiveret.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Putin critic facing up to 25 years in jail in Russia to learn fate om Monday
    Kara-Murza påstod i et interview offentliggjort timer før sin anholdelse, at Rusland er et "regime bestående af mordere". (Arkivfoto). Foto: Joshua Roberts/Reuters
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Ikke flere siddepladser: Tæt på udsolgt til DM-finale

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt