Annonce
Udland

Biden vil gå videre med planer om at sælge F-16-fly til Tyrkiet

Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly, og et køb fra USA har været på tale gennem nogle år. (Arkivfoto). Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Ifølge national sikkerhedsrådgiver vil USA gå videre med planer om at sælge F-16-fly til Tyrkiet.

USA's præsident, Joe Biden, vil i samarbejde med Kongressen gå videre med planer om at overføre F-16-jagerfly til Tyrkiet.

Det siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters op til Nato-topmødet i Vilnius i Litauen.

Sullivan siger ifølge Reuters, at Biden har "gjort det klart, at han støtter salget".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han har i sinde at gå videre med den overførsel, siger Sullivan.

Sikkerhedsrådgiveren giver dog ingen nærmere tidshorisont.

Visse medlemmer af Kongressen, heriblandt den demokratiske senator Bob Menendez, har udtrykt modstand mod et F-16-salg til Tyrkiet.

Bekymringerne har blandt andet været menneskerettighedssituationen i Tyrkiet, forholdet til Grækenland - og den tyrkiske blokade for svensk Nato-medlemskab.

Sidstnævnte lader dog ikke længere til at være en forhindring, da Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Vilnius mandag sagde, at Tyrkiet har sagt ja til at ratificere Sveriges optagelse i Nato.

Nogle Nato-lande mener, at Tyrkiet har brugt det svenske håb om medlemskab til at presse den amerikanske regering i forbindelse med købet af F-16-fly.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hævdede dog mandag, at en tyrkisk ratificering af Nato-ansøgningen ikke hænger sammen med våbenkøbet fra USA.

Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly. Landet har blandt andet ønsket at købe 40 amerikanske F-16-jagerfly.

Biden gjorde det ifølge nyhedsbureauet dpa søndag klart, at han så våbensalget som en måde at gøre noget ved den tyrkiske blokade af Sveriges optagelse i den vestlige sikkerhedsalliance.

Sverige og Finland søgte om Nato-medlemskab sidste år i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

For begge lande var det et historisk brud med den militære alliancefrihed, som har været central for deres sikkerhedspolitik i mange år.

Mens Finland er blevet indlemmet i alliancen, er det endnu ikke lykkedes for Sverige på grund af manglende tyrkisk og ungarsk ratificering. Konflikten med Tyrkiet har blandt andet handlet om, at mange tyrkiske kurdere har fået asyl i Sverige.

Med meldingen fra Stoltenberg mandag lader Sverige dog til at have taget et stort skridt tættere på et medlemskab.

Det vides dog ikke, hvornår Tyrkiets parlament rent faktisk vil stemme og dermed gennemføre ratificeringen.

Et andet stort tema ved Nato-topmødet er, hvordan alliancen vil stille sig til et fremtidig ukrainsk medlemskab.

Om det emne siger Sullivan ifølge Reuters, at Nato vil sende "et fælles positivt signal" om Ukraines vej mod medlemskab.

/ritzau/

  • GERMANY-NATO-DEFENCE-ARMAMENT
    Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly, og et køb fra USA har været på tale gennem nogle år. (Arkivfoto). Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt