Annonce
Udland

Red Barnet: Store problemer med at hjælpe 800 savnede børn i Gaza

En palæstinensisk mand går imellem murbrokkerne i Gaza. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Ngo kan gøre meget lidt for at hjælpe børn i Gaza og venter på at kunne få lastbiler ind i området.

Fortsatte bombardementer og en israelsk blokade gør redningsarbejdet i Gaza, hvor over 800 børn meldes savnet, særdeles svært.

Det oplyser Red Barnet tirsdag aften.

Det er sundhedsministeriet i Gaza, som oplyser, at der er 1550 savnede personer i murbrokkerne, heriblandt mindst 870 børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ngo'en har ikke været i stand til at verificere tallene uafhængigt på grund af situationen i området.

Men uanset hvad står det klart, at situationen er kritisk for mange børn, lyder det.

- Børnene er ekstremt påvirkede af den her situation, siger chef for Red Barnets arbejde i Mellemøsten Anne Margrethe Rasmussen.

- De oplever rædselsvækkende ting hver dag. De kan ikke sove om natten. De ser deres familiemedlemmer blive dræbt og oplever, at bomberne falder hele tiden.

Den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas er eskaleret, efter at Israel blev angrebet af Hamas-bevægelsen i de tidlige morgentimer 7. oktober. Over 1400 israelere blev dræbt.

Efterfølgende har Israel blandt andet udført luftangreb på Gaza.

Det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området melder om 5791 døde ifølge nyhedsbureauet Reuters. Heraf er 2360 børn.

Ifølge Anne Margrethe Rasmussen er det begrænset, hvad organisationen kan gøre for at hjælpe børn i den aktuelle situation, hvor mange lastbiler med nødhjælp venter på at komme ind i Gaza.

Red Barnet oplyser, at det for tiden har to lastbiler klar i Egypten med drikkevand, medicinske forsyninger, 3000 hygiejnepakker og 3000 såkaldte dignitykits med blandt andet hygiejnebind.

Men lastbilerne er endnu ikke kommet ind - ligesom mange andre køretøjer i grænseområdet, hvor kun et meget begrænset antal får lov at passere.

- Desværre er det frygtelig, frygtelig lidt, vi kan gøre lige for øjeblikket. Det eneste, som for alvor vil ændre situationen, og det eneste, som vil gøre, at vi kan beskytte børnene i Gazastriben, det er en våbenhvile, siger hun.

Rasmussen fortæller dog, at de har haft mindre uddelinger af mad og vand og kan lave mindre aktiviteter på FN-drevne skoler. Aktiviteter, som "for et øjeblik kan få dem til at være børn igen og glemme det, der sker omkring dem".

- Men det er ingenting, i forhold til hvad der er behov for, siger Anne Margrethe Rasmussen.

En anden udfordring er medarbejdernes sikkerhed. Mange er rykket fra det nordlige til det sydlige Gaza, oplyser Rasmussen.

- Man forsøger at finde det sted, som man tror er sikkert, og så opdager man, at nabohuset bliver bombet den næste dag. Vi kan ikke skaffe dem sikkerhed lige nu, siger hun.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT
    En palæstinensisk mand går imellem murbrokkerne i Gaza. Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud