Annonce
Udland

McConnell bakker op om Bidens milliardstore hjælp til Ukraine

Mitch McConnells opbakning til hjælpepakken, hvis værdi svarer til 750 milliarder kroner, markerer en af de gange, at republikanske og demokratiske politikere i USA finder fælles fodslag. (Arkivfoto). Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Mitch McConnell er positivt stemt over for præsident Joe Bidens milliardhjælp til særligt Ukraine og Israel.

Den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, bakker op om den demokratiske præsident Joe Bidens forslag til en hjælpepakke på 106 milliarder dollar henvendt til primært Ukraine og Israel.

Det siger han i et interview søndag med det kendte CBS-program "Face the Nation".

- Ukrainerne ødelægger den hær, der tilhører en af vores største rivaler (Rusland, red.). Jeg har svært ved at se noget galt med det. Jeg synes, det er vidunderligt, at de forsvarer sig selv, lyder det fra McConnell ifølge mediet The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

McConnells opbakning til hjælpepakken, hvis værdi svarer til 750 milliarder kroner, markerer en af de gange, at republikanske og demokratiske politikere i USA finder fælles fodslag.

Biden foreslog hjælpepakken, som blandt andet består af 60 milliarder dollar til Ukraine, 14 milliarder dollar til Israel og 14 milliarder dollar til at forbedre sikkerheden på grænsen mellem USA og Mexico, i en sjælden tale til nationen fra det ovale kontor i sidste uge.

Desuden indeholder hjælpepakken midler til international nødhjælp og til Indo-Stillehavsregionen, der omfatter Taiwan.

Præsidenten har fået kritik af flere republikanere, der mener, at det er forkert at koble de to sager sammen - med henvisning til krigen mellem Ukraine og Rusland og krigen mellem Israel og Hamas.

Læs artiklen fra The Guardian her

Men for McConnell, den magtfulde leder af republikanerne i Senatet, og som ofte udtaler sig kritisk om Biden, er de to krige tæt forbundet.

Trods McConnells opbakning er der tvivl om, hvorvidt Biden får succes med at få pakken godkendt i Kongressen.

Repræsentanternes Hus, der sammen med Senatet udgør Kongressens to kamre, er i øjeblikket uden en formand, efter at Kevin McCarthy blev smidt på porten tidligere i oktober.

Det republikanske flertal har indtil videre ikke formået at vælge hans efterfølger, hvorfor ny lovgivning indtil videre er sat på pause.

Kongressen har siden Ruslands invasion i februar 2022 ifølge mediet NPR sendt 112 milliarder dollar i hjælp til Ukraine.

Men Det Hvide Hus har for nylig advaret om, at pengene er ved at være sluppet op, hvorfor der er behov for at godkende flere midler.

En stor del af de midler, Biden vil hjælpe Ukraine med, skal gå til den amerikanske forsvarsindustri.

På den måde mener præsidenten, at hjælpepakken også er god for den amerikanske økonomi.

/ritzau/

  • Senators Meet For Policy Luncheons On Capitol Hill
    Mitch McConnells opbakning til hjælpepakken, hvis værdi svarer til 750 milliarder kroner, markerer en af de gange, at republikanske og demokratiske politikere i USA finder fælles fodslag. (Arkivfoto). Foto: Drew Angerer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t