Annonce
Udland

Rusland og co. har slagplanen klar for at få nye allierede

Vladimir Putin, der har en arrestordre hængende over hovedet, er ikke fysisk til stede ved det igangværende topmøde i Sydafrika. Han deltager i stedet via en videoforbindelse. Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix
Sammenslutningen BRIKS, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, er klar til at udvide.

Der kan muligvis være en udvidelse på vej af det internationale BRIKS-samarbejde, der lige nu omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

I hvert fald er de fem lande nået til enighed om, hvordan en eventuel udvidelse af alliancen skal foregå.

Det oplyser den sydafrikanske udenrigsminister, Naledi Pandor, onsdag i forbindelse med et BRIKS-topmøde i Sydafrika.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er blevet enige, når det kommer til spørgsmålet om udvidelse.

- Vi har et dokument, som vi har vedtaget, der udstikker retningslinjerne, principperne og processen i forhold til at overveje lande, der ønsker at blive medlem af BRIKS. Det er meget positivt, siger hun.

Der kommer ifølge Naledi Pandor en mere konkret udmelding, når BRIKS-topmødet i Johannesburg afsluttes torsdag.

Over 40 lande har udtrykt interesse for at tilslutte sig BRIKS. Blandt dem er Argentina, Cuba, DR Congo, Indonesien, Iran, Kasakhstan og Saudi-Arabien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har over 20 lande formelt ansøgt om at blive en del af sammenslutningen.

For Rusland er BRIKS-samarbejdet en mulighed for at sikre opbakning, på et tidspunkt hvor mange - særligt vestlige - lande har vendt russerne ryggen på grund af invasionen af Ukraine.

Både Indiens premierminister, Narendra Modi, og Kinas præsident, Xi Jinping, er blandt deltagerne på topmødet i Sydafrika.

Begge har talt positivt om at udvide BRIKS.

- Vi er samlet her, på et tidspunkt hvor verden gennemgår store forandringer, splittelser og omgrupperinger, siger Xi Jinping og fortsætter:

- Verden er gået ind i en ny periode med turbulens og transformation.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, der har en arrestordre hængende over hovedet, er ikke til stede ved topmødet.

Arrestordren er udstedt af Den Internationale Domstol (ICC).

Ordren betyder reelt, at alle lande, der anerkender og er medlem af ICC, skal anholde Putin, hvis han befinder sig i deres land. Blandt de lande er Sydafrika, hvor BRIKS-topmødet finder sted.

/ritzau/Reuters

  • RUSSIA-SAFRICA-SUMMIT-BRICS-POLITICS-DIPLOMACY
    Vladimir Putin, der har en arrestordre hængende over hovedet, er ikke fysisk til stede ved det igangværende topmøde i Sydafrika. Han deltager i stedet via en videoforbindelse. Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t