Annonce
Udland

Rusland truer med at sende klyngebomber i kamp i Ukraine

En ukrainsk soldat fremviser en uskadeliggjort klyngebombe fra et russisk missil. (Arkivfoto). Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters

Rusland kan vælge at bruge klyngebomber, hvis USA forsyner Ukraine med nogle, siger Ruslands forsvarsminister.

Efter at USA har besluttet sig for at sende klyngebomber til Ukraine, kan Rusland nu også beslutte sig for at tage det kontroversielle våben i brug på den ukrainske slagmark.

Det siger Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tirsdag til det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

- Det bør noteres, at Rusland har klyngebomber tilgængelige til alle anledninger. De er meget mere effektive end de amerikanske og er tilgængelige i flere og mere mangfoldige varianter, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En klyngebombe er en bombe med flere eksplosiver i sig. Den kan affyres fra luften eller som artilleri. Den er designet til at åbne sig, før den når målet, og løslade eksplosiverne inde i bomben over et større område.

- Hvis USA begynder at sende klyngebomber til Ukraine, vil den russiske hær være nødsaget til at bruge lignende ødelæggelsesmetoder mod de ukrainske styrker på en øje-for-øje-måde, siger Sergej Sjojgu.

Det britiske medie The Guardian har i samarbejde med journalister fra det internationale graverkollektiv Bellingcat dokumenteret, at Rusland allerede har brugt klyngebomber i Ukraine.

Det er blandt andet sket i byerne Butja, Hostomel og Borodjanka, hvor Rusland bliver beskyldt for at dræbe civile.

Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, truer med, at Rusland kan begynde at bruge klyngebomber i Ukraine. Det er dog dokumenteret, at Rusland allerede har gjort det før. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Ifølge ngo'en Klyngebombekoalitionen (CMC) har Ukraine også brugt dem i krigen, dog i et markant mindre omfang.

Et af de mest omtalte kritikpunkter af klyngebomber er, at der er en andel af eksplosiverne inde i en klyngebombe, der ikke sprænger. I stedet ender den i jorden som en slags landmine, der kan gå af mange år senere og i en helt anden sammenhæng.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 60 procent af dem, der kommer til skade af klyngebomber, civile, der foretager sig hverdagsaktiviteter.

På grund af risikoen for civilbefolkningen har over 120 lande forbudt brugen af klyngebomber. Hverken Ukraine, Rusland eller USA har skrevet under på aftalen.

Flere internationale menneskerettighedsorganisationer har kritiseret USA for at sende klyngebomber til Ukraine. Det er organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og Handicap International.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Ukrainian military displays parts of rockets used by Russian army in the region of Kharkiv
    En ukrainsk soldat fremviser en uskadeliggjort klyngebombe fra et russisk missil. (Arkivfoto). Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
  • RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT-WAGNER
    Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, truer med, at Rusland kan begynde at bruge klyngebomber i Ukraine. Det er dog dokumenteret, at Rusland allerede har gjort det før. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt