Annonce
Udland

Rusland udfører natlige luftangreb på tværs af Ukraine

Over det meste af Ukraine lød sirenerne natten til tirsdag. Der blev gået efter telekommunikation og landbrug.

I løbet af natten til tirsdag har Rusland udført omfattende luftangreb i Ukraine mod både hovedstaden Kyiv og en række byer fra øst til vest.

Der kunne således høres luftsirener over det meste af landet i adskillige timer.

Militæradministrationen i Lviv oplyser, at Rusland har ramt "kritisk infrastruktur" i byen og forårsaget brand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bor cirka 700.000 mennesker i Lviv, der ligger godt 70 kilometer fra grænsen til Nato-landet Polen.

Ifølge de foreløbige meldinger er der ingen omkomne.

Juri Malasjko, der leder den militære administration i Zaporizjzja-regionen i det sydøstlige Ukraine, oplyser på beskedtjenesten Telegram, at de russiske angreb var rettet mod telekommunikation og landbrug.

Heller ikke i Zaporizjzja er der meldinger om dræbte.

Militæradministrationen i Kyiv oplyser, at dens luftforsvarssystemer har afværget en række russiske droneangreb mod både hovedstaden og den øvrige region.

Det overordnede omfang af det koordinerede luftangreb og det fulde omfang af skaderne kendes endnu ikke tidligt tirsdag morgen.

Mandag aften fortalte en ukrainsk minister, at de ukrainske styrker har formået at drive russerne ud af en ottende landsby under landets nu to uger gamle modoffensiv.

- Fjenden har ikke til hensigt at opgive sine områder uden besvær, og vi må forberede os på en hård duel, skrev Hanna Maljar, som er viceminister i det ukrainske forsvarsministerium, på Telegram.

- Og vi har endnu det største angreb til gode.

Ifølge Maljar udspiller de fleste kamphandlinger sig for tiden i det østlige og sydlige Ukraine.

Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde mandag aften, at Ukraines militær i nogle områder rykker frem, mens det i andre områder forsvarer sig mod angreb fra russiske bataljoner.

Nettoresultatet er dog til Ukraines fordel, hævder præsidenten.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt