Annonce
Udland

Russisk politi anholder oppositionsfolk før protest

Det russiske kommunistparti har lørdag planlagt en protest mod resultatet af valget i den forgangne weekend. Men civilklædt politi har omringet partiets hovedkvarter og anholdt flere, meddeler partiet. Billedet er fra mandag, hvor der også var protester i Moskva. Her blev 30 anholdt. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix

Moskvas borgmester vil ikke tillade oppositionen at demonstrere. Politiet står klar til at stoppe protester.

Russisk politi har fredag anholdt flere aktivister fra oppositionen. Det sker forud for en planlagt protest mod resultatet af valget i sidste weekend.

En række politikere er gået sammen og har klaget over resultatet. De fleste af dem er fra kommunistpartiet. De mener, at de er blevet snydt for valgsejren.

Kommunistpartiet har inviteret vælgerne til at møde de folkevalgte lørdag. Partiet har også opfordret til, at man foretager endnu en gennemgang af valgresultatet.

Partiet siger, at civilklædt politi har omringet dets hovedkontor i den russiske hovedstad fredag. De mener, at det har at gøre med den planlagte protest lørdag.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange der er blevet anholdt fredag.

Ved en tilsvarende protest mandag blev 30 mennesker anholdt. Det handlede ligeledes om påstået valgsvindel.

Myndighederne i Moskva advarer om, at enhver demonstration, der betragtes som ulovlig, vil blive stoppet af politiet.

Byens borgmester har sagt, at det ikke er tilladt at demonstrere på grund af risikoen for at sprede coronavirus.

Fredag kom det endelige valgresultat. Det viser, at partiet Forenet Rusland har fået 324 af de 450 pladser i det russiske parlament, dumaen.

Partiet støtter præsident Vladimir Putin.

Kommunistpartiet ses af Putins styre som en del af den "systemiske" opposition og er derfor tolereret, skriver nyhedsbureauet Reuters. Partiet har også plads i dumaen.

Derimod har den fremmeste Putin-kritiker, Aleksej Navalnyj, tidligere fået forbud mod at opstille til valg.

Tidligere i år blev han sendt i fængsel og hans organisationer erklæret "ekstremistiske" og dermed forbudt. Flere af hans nærmeste medarbejdere er enten fængslet eller flygtet ud af Rusland.

  • Russia Election Protest
    Det russiske kommunistparti har lørdag planlagt en protest mod resultatet af valget i den forgangne weekend. Men civilklædt politi har omringet partiets hovedkvarter og anholdt flere, meddeler partiet. Billedet er fra mandag, hvor der også var protester i Moskva. Her blev 30 anholdt. Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing