Annonce
Udland

Ryanair indgår historisk aftale med fagforening

Det notorisk fagforeningsskeptiske Ryanair har strakt våben og indgået en aftale med britiske piloter.

Lavprisselskabet Ryanair og britiske piloter har underskrevet et udkast til en frivillig fagforeningsaftale. Det er den første for selskabet nogensinde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Givet Ryanairs tidligere fjendtlige holdning til fagforeninger er dagens aftale en historisk en af slagsen, siger Brian Strutton, generalsekretær i Britisk Airline Pilots' Association, Balpa, i en meddelelse.

- Mens vi oprindeligt var skeptiske over for Ryanairs reelle vilje til at anerkende os og andre fagforeninger, har vores samtaler og møder vist, at de har en ærlig interesse i et konstruktivt forhold til fagforeninger.

Med aftalen anerkender Ryanair Balpa som fagforening for selskabets 600 piloter ansat med base i Storbritannien.

Fagforeningen opfordrer i samme ombæring Ryanair til at lave aftaler med fagforeninger i andre lande også.

Ryanair med den bastante administrerende direktør Michael O'Leary i spidsen har ellers i årevis buldret mod fagforeninger.

Men i efteråret og op til jul blev arbejdsforholdene for selskabets piloter for meget for dem.

Ikke bare skiftede mange til andre selskaber, men der blev også strejket. Det kostede Ryanair flere tusinde aflysninger og store økonomiske omkostninger.

- At anerkende fagforeninger vil være en signifikant ændring for Ryanair. Men vi har leveret radikale ændringer før, sagde Michael O'Leary i december i en kovending, der vakte genlyd i hele branchen.

Også i Danmark er der håb om, at Ryanair er klar til at indgå aftaler med fagforeningerne og tillade sine piloter at organisere sig. I februar er der møder mellem Ryanair og danske fagforeninger, omend indholdet er ukendt.

De danske fagforeninger har længe kæmpet for, at Ryanairs ansatte i Danmark skulle dækkes af fagforeninger.

- De danske fagforeninger ønsker at indgå en aftale med Ryanair, men Ryanair ønsker ikke at indgå aftaler med de danske fagforeninger, sagde Michael O´Leary eksempelvis i 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg