Seniorforsker: Klogt at undgå atomvåben mod Rusland

Selv om flere europæiske forsvarsministre, heriblandt Claus Hjort Frederiksen (V), i forbindelse med et Nato-topmøde onsdag sagde, at man ikke ville udelukke et nukleart svar på Ruslands opsætning af mellemdistancemissiler, siger amerikanerne klart nej.

Og det er klogt, mener Henrik Breitenbauch, seniorforsker og leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Der er vist ingen analytikere, der tvivler på, at russerne har missiler, der er ulovlige ifølge INF-traktaten. Så nu går diskussionen på, om svaret skal være diplomatisk eller militært, og herunder om det skal indebære atomvåben.

- Og der synes jeg, det er klogt af amerikanerne at melde ud, at de ikke vil modsvare russernes missiler en til en. Jeg mener, det er vigtigt, at Nato viser sig som den store part og ikke lader sig provokere, da det kan føre til et våbenkapløb, siger Henrik Breitenbauch.

INF-traktaten blev indgået mellem USA og Sovjetunionen i 1987 og indebærer, at der ikke må opstilles missiler på land, der har en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer.

USA meldte første februar ud, at det udtræder af INF-traktaten til juli, hvis ikke Rusland har fjernet de ulovlige missiler kaldet SSC-8.

Missilerne vurderes at kunne bære atomsprænghoveder, men russerne nægter, at deres rækkevidde bryder med INF-traktaten.

Og missilerne er problematiske for europæisk sikkerhed, mener Henrik Breitenbauch.

- Med annekteringen af Krim er vi gået ind i en tredje fase efter den kolde krig, som er noget mere problematisk end den periode, der har været frem til 2014.

- Det er ikke så alvorligt som under den kolde krig, men det er alvorligt. De (missilerne, red.) skaber en uforudsigelighed i relationerne, og i værste fald kan missilerne blive brugt som en slags afpresningsmiddel, siger han.

Selv hvis INF-traktaten ophører og sparker gang i et våbenkapløb i Europa, kan der komme noget godt ud af det.

- Det er jo gætværk, hvad der vil ske, hvis traktaten falder. Men man har før i historien, med Natos dobbeltbeslutning, set, at et missilkapløb bliver en trædesten til en ny aftale.

- I så fald vil man sandsynligvis sigte mod at lave en aftale, der også dækker andre lande såsom Kina og Iran, siger Henrik Breitenbauch.

Dobbeltbeslutningen stammer fra 1979, hvor Nato gav Sovjetunionen fire år til at forhandle en løsning om fjernelse af sovjetiske atommissiler. Kom der ingen aftale, ville Nato opruste kraftigt med nye atomvåben i Vesteuropa.