Annonce
Udland

Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon vil gå

Den 52-årige Nicola Sturgeon har været førsteminister siden 2014, hvilket er den længste periode, nogen har siddet på posten. Hun meddelte onsdag, at hun vil træde tilbage. Hun bliver på sin post, indtil en afløser er fundet. Hun opgiver ikke politik og bliver i parlamentet. Foto: Jane Barlow/Ritzau Scanpix
Den 52-årige Sturgeon bliver på sin post, indtil en afløser er fundet. Hun opgiver ikke politik.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, siger onsdag på et tv-transmitteret pressemøde, at hun vil gå af. Hun bliver, indtil en efterfølger er fundet.

- Jeg forlader ikke politik, understreger hun.

Hun siger, at partiet nu må tilrettelægge et valg af en ny leder, og at hun ikke selv ønsker at pege på nogen bestemt. Hun vil selv fortsætte sin kamp for et uafhængigt Skotland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nicola Sturgeon sagde i sin tale, at det havde haft store omkostninger for hendes familie og for hende selv at sidde på topposten, som hun nu snart forlader.

Sturgeon hasteindkaldte lidt før middag dansk tid til et pressemøde i førsteministerens officielle residens i Bute House i Edinburgh.

Den 52-årige Sturgeon har været førsteminister siden 2014, hvilket er den længste periode, nogen har siddet på posten.

Hun siger, at hendes beslutning ikke er knyttet til nylige sager om kritik af hendes rolle i den skotske bevægelse for uafhængighed, som nogle finder for passiv, og diskussioner om transkønnedes rettigheder.

Sturgeon har kæmpet for en ny folkeafstemning om Skotlands uafhængighed i oktober i år, men det er blevet blokeret af parlamentet i London.

- Jeg mener, at jeg har bragt Skotland nærmere uafhængighed, siger hun.

Skotland holdt i 2014 en folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien. Et flertal på 55 procent mod 45 procent sagde ja til fortsat at være en del af Storbritannien.

Kort efter besluttede den daværende konservative regering i London at udskrive en folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU, og der blev holdt en britisk folkeafstemning om brexit i juni 2016.

Det blev nej til fortsat britiske medlemskab af EU, men i Skotland var der et meget stort flertal for at blive i EU.

Nicola Sturgeon mener, at forudsætningen ved folkeafstemningen i Skotland i 2014 var forsat britisk deltagelse i EU. Denne har ændret sig efter brexit, og hendes parti kræver derfor en ny folkeafstemning om uafhængighed.

Den britiske regering insisterer på, at en folkeafstemning om skotsk uafhængighed kun kan finde sted en gang i en generation.

/ritzau/Reuters

  • Britain Scotland Sturgeon
    Den 52-årige Nicola Sturgeon har været førsteminister siden 2014, hvilket er den længste periode, nogen har siddet på posten. Hun meddelte onsdag, at hun vil træde tilbage. Hun bliver på sin post, indtil en afløser er fundet. Hun opgiver ikke politik og bliver i parlamentet. Foto: Jane Barlow/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud