Annonce
Udland

Skud uden for premierministers kontor i Italien

Alt imens Italiens ny premierminister, Enrico Letta, og hans ministre officielt blev taget i ed af landets præsident, Giorgio Napolitano, i præsidentpaladset i Rom, er der blevet affyret skud uden for premierministerens kontor blot en kilometer derfra.

Ifølge italiensk tv er to betjente og en forbipasserende blevet såret, mens det lokale politi oplyser, at der sandsynligvis blev affyret fem eller seks skud.

En af de to sårede betjente er blevet ramt i nakken, og hans tilstand er kritisk. Den anden betjent er ramt i benet, mens den forbipasserende ikke er alvorligt såret, fortæller en kilde fra italiensk politi.

En mand klædt i jakke og slips er allerede blevet anholdt af politiet i forbindelse med skyderiet, der foregik på en tæt befærdet gade med mange turister. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er den tilbageholdte mand også såret.

Angiveligt skulle manden have råbt "skyd mig, skyd mig", efter at han selv havde affyret sine skud.

Roms borgmester, Gianni Alemanno, siger, at man ikke kan betegne skyderiet som et terrorangreb.

- Dette er en handling af en vred, psykisk forstyrret mand, siger Alemanno.

Enrico Letta og hans ny regering skulle være ankommet til premierministerens kontor klokken 13 lokal tid for at få overdraget magten fra den afgående regering.

Lørdag lykkedes det centrumvenstre-politikeren Letta at danne en ny regering efter to måneders politisk dødvande, der efterfulgte valget i februar, fordi resultatet var så mudret.

Italien har i de seneste år kæmpet hårdt mod en stigende arbejdsløshed og en stor offentlig gæld. 11,6 procent af italienerne står i dag uden arbejde, mens den offentlige gæld i år ventes at stige til 130 procent af landets bruttonationalprodukt.

Teknokratregeringen med Mario Monti i spidsen, der ledede støvlelandet indtil valget i februar og har gennemført en række store besparelser, er blevet mødt at stor utilfredshed fra den italienske befolkning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand