Annonce
Udland

Slagteren Mladic fra Bosnien får livstid

Den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic vendte tommelfingeren opad, da han onsdag morgen ankom til krigsforbrydertribunalet i Haag. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong

Ratko Mladic er ved domstol i Haag idømt livstid for folkedrab og andre krigsforbrydelser i Bosnien.

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic er onsdag idømt fængsel på livstid for sin rolle i krigen i Bosnien-Hercegovina i 1992-1995.

Han kendes skyldig i ti af 11 punkter, herunder folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Mladic førte "personligt" an i bombardementet af hovedstaden, Sarajevo, under krigen i Bosnien i 1992-1995.

Og han "bidrog betydeligt" til folkedrabet i Srebrenica i 1995, siger dommer Alphonse Orie under oplæsningen af dommen ved krigsforbrydertribunalet i Haag onsdag.

Den nu 74-årige Mladic var ansvarlig for forfølgelse, udryddelse og drab i flere bosniske byer, mener dommeren.

Endvidere finder dommeren det bevist, at Ratko Mladic "havde til hensigt at udrydde muslimer i Srebrenica".

Mladic var anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser under krigen i Bosnien i 1992-1995.

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef er blandt andet kendt skyldig i at have ansvar for to af de værste krigsforbrydelser under krigen i Bosnien: massakren på omkring 8000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica og den tre år lange belejring af hovedstaden Sarajevo.

Den langvarige belejring af hovedstaden kostede over 10.000 mennesker livet.

Massakren i Srebrenica, der fandt sted i juli 1995, regnes som den værste krigsforbrydelse i Europa efter Anden Verdenskrig.

Mladic - der i 1990'erne fik tilnavnet "Slagteren fra Bosnien" - var øverstkommanderende for de bosnisk-serbiske styrker under nedslagtningen af de mange ubevæbnede mænd og drenge i Srebrenica for 22 år siden.

Han er blevet beskrevet som en hensynsløs militær leder, der var motiveret af serbisk nationalisme.

Mladic selv befandt sig ikke i retssalen i Haag, da dommer Alphons Orie afgjorde skyldsspørgsmålet og straffen, men var henvist til at følge afgørelsen på en skærm i et tilstødende lokale.

Den anklagede var blevet smidt ud kort forinden på grund af et vredesudbrud over, at dommeren afviste at udsætte sagen på grund af Mladics forhøjede blodtryk.

Dommen mod Mladic er den sidste, der bliver afsagt i den særlige krigsforbrydertribunal for det tidlige Jugoslavien (ICTY).

Over 100.000 mennesker blev dræbt under krigen i Bosnien, mens millioner af andre blev sendt på flugt fra deres hjem.

  • Ratko Mladic
    Den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic vendte tommelfingeren opad, da han onsdag morgen ankom til krigsforbrydertribunalet i Haag. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen