Annonce
Udland

Socialister angriber Valls på flygtningepolitik under debat

En uge før den første runde af Socialistpartiets primærvalg tørnede de syv kandidater sammen søndag i den anden tv-debat. Her er det tidligere undervisningsminister Vincent Peillon (tv) og tidligere premierminister Manuel Valls (th). Foto: AP/Bertrand Guay

Frankrigs tidligere premierminister blev kritiseret voldsomt af partifæller under debat forud for primærvalg.

Den tidligere franske premierminister Manuel Valls kom under hård beskydning, da han søndag tørnede sammen med de andre kandidater fra Socialistpartiet i en tv-debat forud for primærvalget senere i januar.

Valls blev kritiseret for kun at have taget imod et par tusinde flygtninge i løbet af sin tid i François Hollandes regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har en fornemmelse af, at det franske folk er meget mere rummeligt, end dets ledere er, sagde Vincent Peillon. Han er tidligere undervisningsminister og betragtes som en outsider i kampen om at blive Socialistpartiets kandidat til forårets præsidentvalg.

- Frankrig har en pligt til at vise sine værdier, når det kommer til flygtninge og indvandrere, sagde en anden kandidat, Benoît Hamon.

Men Manuel Valls påpegede, "at en åben flygtningepolitik ikke er muligt".

Valls trådte tilbage som premierminister i begyndelsen af december for at kunne melde sit kandidatur til primærvalget i Socialistpartiet.

Tilstrømningen af mere end en million asylansøgere - primært fra det krigshærgede Syrien - udløste i 2015 den værste flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig.

Frankrigs nabo Tyskland åbnede sine grænser for 890.000 asylansøgere alene i 2015, hvilket gav næring til debatten om, hvorfor andre EU-lande ikke kunne tage imod flere.

En meningsmåling blandt tv-seere efter søndagens debat viser, at Arnaud Montebourg, der var økonomiminister i Hollandes regering, var den mest overbevisende af de i alt syv kandidater.

Montebourg, der tilhører partiets venstrefløj, får støtte fra 29 procent foran Valls' 26 procent.

Meningsmålinger spår dog ikke socialisterne store chancer. Således viser målinger, at Socialistpartiets kandidat vil ryge ud i præsidentvalgets første runde 23. april.

Herefter ventes der et opgør mellem Front Nationals leder, Marine Le Pen, og Francois Fillon, som vandt Republikanernes primærvalg, i anden og afgørende runde 7. maj.

Socialistpartiets primærvalg bliver afgjort over to runder henholdsvis 22. og 29. januar.

  • France Election
    En uge før den første runde af Socialistpartiets primærvalg tørnede de syv kandidater sammen søndag i den anden tv-debat. Her er det tidligere undervisningsminister Vincent Peillon (tv) og tidligere premierminister Manuel Valls (th). Foto: AP/Bertrand Guay
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik