Annonce
Udland

Spaniens regeringsparti kan miste magten i Madrid

Venstrefløjskoalition ser ud til at få et absolut flertal i den spanske hovedstads byråd efter søndagens valg.

Der er lagt op til et politisk magtskifte i Spaniens hovedstad, Madrid, efter søndagens lokalvalg.

Selv om det konservative regeringsparti Partido Popular (PP) står til at få flest stemmer i Madrid, kan det for første gang siden 1991 miste kontrollen i byrådet og dermed nøglen til borgmesterkontoret.

Med 97 procent af stemmerne talt op står PP til at besætte 21 af byrådets 57 pladser. Bevægelsen Ahora Madrid får 20 mandater, mens Socialistpartiet bliver tredjestørst med ni pladser.

En venstrefløjskoalition bestående af Ahora Madrid og Socialistpartiet vil dermed kunne sikre sig et absolut flertal i byrådet.

PP's kandidat til borgmesterposten, Esperanza Aguirre, erkender, at forhandlinger de næste dage vil afgøre, hvem der skal regere byen.

- Vi har modtaget budskabet fra madrilenerne og er klar over, at vi er gået fra at have en opbakning på 48 procent i 2011 til nu 34,4 procent, siger hun ifølge den spanske avis El Pais.

Hendes modkandidat hos Ahora Madrid, den 71-årige pensionerede dommer Manuela Carmena, konstaterer, at valget har "været en sejr for et flertal, som ønsker forandringer".

I den øvrige del af Spanien er tendensen den samme. PP er ifølge valgstedsmålingerne det parti, der har fået flest stemmer, men har mistet sit absolutte flertal i flere regioner og ser ud til at få sit værste valg i mere end 20 år.

Ifølge El Pais har næsten 2,6 millioner vælgere forladt PP i forhold til lokalvalgene i 2011.

Socialistpartiet, der sammen med PP i årtier har domineret spansk politik, ser ud til at få omkring 775.000 færre stemmer end for fire år siden.

Til gengæld har valget været en succes for nye partier som Podemos og Ciudadanos, der er opstået på baggrund af mange vælgeres mistillid til de etablerede partier og ønsker om forandringer.

I Madrid er Podemos en del af den succesfulde Ahora Madrid-bevægelse.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland