Annonce
Udland

Stor analyse: Næsten alle europæere lever med ringe luftkvalitet

37 procent af befolkningen i Frankrig lever steder, hvor luftforureningen er mere end dobbelt så høj, som WHO maksimalt anbefaler. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
98 procent af den europæiske befolkning lever steder, hvor luftkvaliteten ikke lever op til WHO's anbefaling.

Stort set alle indbyggere i Europa indånder hver dag luft, der ikke lever op til WHO's anbefalinger for god luftkvalitet.

Det fremgår af en stor undersøgelse fra den britiske avis The Guardian.

Undersøgelsen, der blandt andet er baseret på detaljerede satellitbilleder og oplysninger fra over 1400 målestationer, viser, at 98 procent af Europas befolkning lever steder med luft, der ikke lever op til anbefalingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at koncentrationen af PM2,5 ikke overskrider 5 mikrogram per kubikmeter.

PM2,5 er små luftbårne artikler, som primært dannes ved afbrænding af fossilt brændstof. Partiklerne kan gå i menneskers lunger og blodbane.

The Guardians undersøgelse viser, at næsten to tredjedele af alle europæere bor steder, hvor forureningen er mindst det dobbelte af WHO's anbefaling.

Heller ikke Danmark går fri af forureningen, viser undersøgelsen.

The Guardians historie om ringe luftkvalitet i Europa

Der er således ingen områder i Danmark, der har en luftkvalitet, der lever op til WHO's anbefaling. Flere steder på Sjælland - herunder i København - er koncentration af PM2,5 endda over dobbelt så høj, som WHO anbefaler.

Ifølge Thomas Ellermann, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er der væsentlige helbredseffekter forbundet med de niveauer af luftforurening, vi har i Danmark.

- Blandt andet kan hjerteproblemer, lungeproblemer - herunder astma - og en lang række andre sygdomstilfælde henføres til partikelforurening.

- Vi har i dag omkring 3.900 for tidlige dødsfald i Danmark, som ud fra en modelberegning bliver tilskrevet luftforurening, siger Thomas Ellermann.

Forureningsniveauet er dog væsentligt mindre end for nogle årtier siden, understreger han.

- Inden for de sidste 10-20 år er koncentrationen af PM2,5 blevet halveret i Danmark. Det er sket ved en lang række af tiltag, som skal begrænse luftforurening. Det drejer sig blandt andet om bedre brændsel, filtre på kraftværker, bedre brændeovne og partikelfiltre på biler, forklarer Thomas Ellermann.

Danmark er det eneste af de nordiske lande uden et område med luftkvalitet, der lever op til WHO's anbefalinger.

Norge, Sverige, Finland og Island har således alle store områder, hvor koncentrationen af PM2,5 per kubikmeter ikke overskrider anbefalingen.

De fire lande har dog også en meget lavere befolkningstæthed end Danmark.

/ritzau/

  • FRANCE -ARCHITECTURE-PARIS
    37 procent af befolkningen i Frankrig lever steder, hvor luftforureningen er mere end dobbelt så høj, som WHO maksimalt anbefaler. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik