Annonce
Udland

Storbritannien vil give hastevisum til 800 slagtere

Hvis juleskinken skal på bordet i de britiske hjem i år, skal der bruges omkring 800 slagteriarbejdere i Storbritannien. Ellers risikerer de britiske landmænd, at de må aflive dyrene uden at kunne sende dem til slagteriet. (Arkivfoto) Foto: Marijan Murat/Ritzau Scanpix

Brexit og corona har fået udlændinge til at rejse hjem. Nu mangler Storbritannien folk på slagterierne.

Storbritannien mangler slagtere. Det i en grad, så det nu truer flere britiske svineavlere på deres levebrød.

Det koster landmændene dyrt i svinefoder at lade grisene gå rundt i stalde og på marker. Og hvis dyrene vokser for meget, vil slagterierne have ekstra betaling for at håndtere dem.

Lige nu går der 120.000 grise i Storbritannien, som landmændene gerne vil have slagtet. Men mangel på medarbejdere betyder, at slagterierne ikke kan tage imod dem.

Derfor vil den britiske regering give 800 udenlandske slagteriarbejdere et seks måneders visum, så landmændene ikke bliver nødt til at slå deres bestande ned.

Britiske svineavlere har i ugevis bedt regeringen om at gøre noget ved problemet. De har advaret om, at de kan blive nødt til at aflive dyrene, hvis slagterierne ikke får flere medarbejdere.

Det fik premierminister Boris Johnson til at bemærke, at hvis man spiser bacon, "var de grise ikke i live, da man spiste dem".

Det fik det til at regne med kritik fra svineavlere, der kaldte Johnsons kommentar for "en total fornærmelse" og "et spark i hovedet". Der er forskel på kødproduktion og massivt madspild, påpegede de.

Manglen på medarbejdere, der kan udskære kødet på slagterierne, har allerede nu ført til aflivning af 6600 sunde og raske dyr, oplyser Den Nationale Sammenslutning for Svineavlere (NPA).

I sidste uge var antallet omkring 600, meddeler tv-stationen BBC.

De britiske svineavlere siger, at det er en kombination af coronapandemien og den britiske skilsmisse fra EU, der har skabt problemerne.

Regeringen vil dog ikke høre tale om, at brexit har noget med sagen at gøre.

- Svineindustrien har, sammen med øvrige dele af fødevareindustrien, oplevet tab af medarbejdere, fordi mange af de ansatte fra EU-lande rejste hjem under pandemien. Det har intet at gøre med brexit, siger miljøminister George Eustice.

Tidligere på måneden meddelte NPA, at nogle britiske detailhandlere nu overvejer at købe svinekød i EU, fordi det er billigere.

Slagterierne er blot et af de områder, hvor Storbritannien oplever akut mangel på arbejdskraft.

I sidste måned sagde regeringen, at den vil give midlertidige visa til 5000 udenlandske lastbilchauffører og 5500 arbejdstagere i fjerkræsektoren.

Den har dog gentagne gange sagt, at problemet skal løses ved at investere i arbejdsstyrken, ikke ved at importere billig arbejdskraft fra Østeuropa.

  • Hvis juleskinken skal på bordet i de britiske hjem i år, skal der bruges omkring 800 slagteriarbejdere i Storbritannien. Ellers risikerer de britiske landmænd, at de må aflive dyrene uden at kunne sende dem til slagteriet. (Arkivfoto) Foto: Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen