Annonce
Udland

Svensk klimaminister vil forbyde benzinbiler fra 2030

Det skal være slut med benzinbiler, mener Sveriges klimaminister. Forbuddet skal implementeres på EU-niveau, mener hun. Foto: Colourbox

Det er oplagt, at EU implementerer regler for produktion af benzinbiler, mener Isabella Lövin.

Den svenske klimaminister, Miljöpartiets Isabella Lövin, åbner nu for at indføre et decideret forbud mod benzinbiler fra 2030.

Forbuddet skal implementeres på EU-niveau, skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Det er en klar mulighed, at det kan udvikle sig sådan. Som klimaminister ser jeg ingen anden udvej, end at vi må udfase brændstofbiler, siger Isabella Lövin til avisen.

Tysklands Forbundsråd blev for nylig enige om en resolution, der har til formål at forbyde salget af nye brændstofbiler efter 2030.

Ifølge avisen har også Norge og Holland debatteret samme tiltag på politisk niveau.

- Det er et særdeles interessant forslag, som vi naturligvis kommer til at kigge nærmere på, siger klimaministeren.

- Hvis man skal kunne gennemføre sådan et tiltag, så er det mest realistisk, at forbuddet bliver lavet på EU-plan. Det ville være et rigtig godt og stærkt signal at sende til bilfabrikanterne om, at de skal omstille sig, siger Isabella Lövin.

2016 forventes ifølge Aftonbladet at blive det varmeste år på kloden nogensinde.

En del af forklaringen kan være vejrfænomenet El Niño, men den svenske klimaminister mener alligevel, at den stigende temperatur betyder, at der ikke er nogen tid at spilde med hensyn til klimaet.

- Vi forventer, at temperaturen stiger med 1,3 grader i 2016 i forhold til tiden før industrien slog igennem. Vores maksimale temperaturstigning er 1,5 grader, så det er tiden til at handle nu. Jo før jo bedre, siger Isabella Lövin.

EU's konkurrenceregler gør det svært for enkelte lande at gennemføre så store tiltag på egen hånd, mener ministeren.

Men Isabella Lövin tror, at der er en god mulighed for, at forbuddet er trådt i kraft om 13 år.

- Når lande som Tyskland, Holland og Norge er interesserede, så tror jeg, at der er muligheder, siger hun.

  • VW
    Det skal være slut med benzinbiler, mener Sveriges klimaminister. Forbuddet skal implementeres på EU-niveau, mener hun. Foto: Colourbox
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen