Annonce
Udland

Svensk politi efterforsker angreb som mulig terror

En gerningsmand gik onsdag til angreb mod syv personer i Vetlanda i Sverige. Foto: 11357 Carl Carlert/Ritzau Scanpix

En mand i 20-årsalderen, der er kendt af politiet i forvejen, stak syv personer ned ved togstation.

Svensk politi fik ved 15-tiden onsdag alarmopkald om, at en bevæbnet mand var gået til angreb på personer nær en togstation i den sydsvenske by Vetlanda, der ligger 75 kilometer sydøst for Jönköbing.

En politipatrulje stoppede omkring 15 minutter senere en ung mand med et stik- eller slagvåben, som havde såret syv personer med. Den anholdte blev såret af skud og er indlagt. Han er uden for livsfare.

Det er ifølge Expressen en 22-årig afghansk mand, der tidligere er dømt for narkotikakriminalitet og misbrug af cannabis.

Det svenske politi, som ventes at holde pressemøde om sagen klokken 15 torsdag, efterforsker sagen som drabsforsøg. Men det afviser ikke, at der kan være tale om et terrorangreb.

- Der er detaljer i efterforskningen, som får os til at lede efter et eventuelt terrormotiv, sagde Malena Grann, som er chef for politiet i regionen, onsdag aften.

Tre af ofrene har livstruende skader, mens to andre har "alvorlige" skader. Det oplyser Region Jönköping ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Samtlige ofre for angrebene er bragt til et hospital.

Angrebene skete forskellige steder i området ved Vetlanda s station. Sammenlagt har politiet afspærret fem steder, hvor personer blev angrebet. Der er nogle få hundrede meter mellem afspærringerne.

Ifølge avisen Expressens oplysninger er den mistænkte en 22-årig mand, der kom til Sverige i 2018 fra Afghanistan. Han har i al sin tid i Sverige boet i Vetlanda.

Ifølge Sveriges Radio (SVT) skal den mistænkte gerningsmand have brugt en form for kniv. Over for SVT ønsker politiet af hensyn til efterforskningen dog ikke at præcisere, hvilket gerningsvåben der blev brugt.

- Der har været en del vidner, og vi vil ikke påvirke vidnerne, i forhold til hvad de kan have set og ikke set. Vi må vente og se, hvor meget mere vi kan sige senere, siger politiets talsperson Angelica Israelsson Silfver.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, skriver onsdag aften i en skriftlig udtalelse, at han tænker på de personer, der er kommet til skade.

- Jeg fordømmer den her forfærdelige handling. Vi skal møde disse afskyelige handlinger med sammenholdets stærke kraft, lyder det desuden fra statsministeren ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har også reageret på de dramatiske begivenheder. Det skete også onsdag aften.

- Forfærdelige nyheder fra Sverige her til aften. Det er handlinger, der efterforskes som terror, og som jeg på det kraftigste tager afstand fra, siger hun på Twitter.

- Vi står sammen med hele det svenske folk og den svenske regering. Jeg sender mine varmeste tanker over Øresund til Vetlanda til de ramte og deres pårørende.

Politiet undersøger fem potentielle gerningssteder i Vetlanda. Foto: TT News Agency/Reuters
SVT''s historie om skudt mand i Vetlanda
  • WEB_INRIKES
    En gerningsmand gik onsdag til angreb mod syv personer i Vetlanda i Sverige. Foto: 11357 Carl Carlert/Ritzau Scanpix
  • Knife attack in Vetlanda
    Politiet undersøger fem potentielle gerningssteder i Vetlanda. Foto: TT News Agency/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken