Annonce
Udland

Sverige vil hjælpe Ukraine med ammunition og reservedele

- Ukrainerne har signaleret til os, at de har meget store behov for nye støttepakker. Frem for alt ammunition og reservedele, siger den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, på et pressemøde. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix
Ifølge den svenske regering har Ukraine brug for mere støtte. Særligt i form af ammunition og reservedele.

Den svenske regering har tirsdag fremlagt en ny støttepakke til Ukraine.

Den har en samlet værdi på 3,4 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 2,14 milliarder danske kroner.

Støttepakken udgøres primært af ammunition og reservedele til kampkøretøjer, kampvogne og artillerisystemer, som Ukraine har fået i tidligere svenske støttepakker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, på et pressemøde.

- Ukrainerne har signaleret til os, at de har meget store behov for nye støttepakker. Frem for alt ammunition og reservedele.

- Under foråret og vinteren sendte vi store pakker med materiel. Nu sørger vi for, at ukrainerne også på lang sigt kan anvende det for at opnå fremgang på slagmarken, siger han.

Støttepakken indeholder også lastbiler og minerydningsudstyr. Det har Ukraine brug for under sin modoffensiv, lyder det fra den svenske regering.

Dertil er der også ammunition til luftværnssystemer med i pakken.

- Det er enormt vigtigt for ukrainerne, at Rusland ikke får luftherredømmet i den her krig, uden at man har et stærkt luftværnssystem, siger Pål Jonsson.

Det er den 13. støttepakke fra Sverige til Ukraine. Forsvarsministeren forventer, at den hurtigt bliver vedtaget.

Det er der gode muligheder for efter en "god og konstruktiv" dialog med de andre partier i Riksdagen, det svenske parlament, siger han.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da russiske styrker invaderede Ukraine. Siden har lande i Vesten støttet Ukraine økonomisk samt med blandt andet våben, kampvogne og artillerisystemer.

/ritzau/TT

  • WEB_INRIKES
    - Ukrainerne har signaleret til os, at de har meget store behov for nye støttepakker. Frem for alt ammunition og reservedele, siger den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, på et pressemøde. Foto: 60160 Stefan Jerrevång/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud