Annonce
Udland

Sydkorea og Japan: Nordkorea har gennemført ny atomtest

Efter alt at dømme har Nordkorea foretaget endnu en atomtest. Det vil være landets sjette i historien. Her ses leder Kim Jong-un (i midten). Foto: ritzau/AP

Ifølge Japan er atomtest årsag til skælv i Nordkorea. Sydkorea hævder, at Nordkorea har udført sjette test.

Nordkorea har søndag gennemført sin sjette atomtest. Det meddeler den japanske udenrigsminister, Taro Kono.

- Efter at have set nærmere på de tilgængelige data har vi konkluderet, at der var tale om atomtest, siger ministeren til statsmediet NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Japanerne har efter et møde i landets sikkerhedsråd også sendt tre fly på vingerne for at undersøge mulig atomstråling.

Også Sydkorea mener, at nordkoreanerne har udført en ny atomtest. Ifølge landets hærchefer stammede rystelser tidligt søndag morgen dansk tid i Nordkorea ikke fra et naturligt jordskælv.

Et skælv med en beregnet størrelse på 6,3 ramte kort efter middag lokal tid Nordkorea. Skælvet fandt sted i Kilju-området, hvor atomanlægget Punggye-ri er placeret.

Rystelserne varede fra klokken 12.34 til 12.36.

Siden meldte det sydkoreanske medie Yonhap om et andet skælv i samme område cirka en time senere, men det er ikke blevet bekræftet af myndighederne.

Tidligere har kraftige jordrystelser i Nordkorea været udløst af atomprøvesprængninger.

Det skete senest i september 2016, da Nordkorea foretog sin hidtil seneste kendte atomprøvesprængning. Det blev målt til en størrelse på 5,3.

Den mulige atomtest blev straks mødt med reaktioner fra de omkringliggende lande.

Sydkorea har efter skælvet indkaldt det nationale sikkerhedsråd til et møde om hændelsen i Nordkorea.

Japans premierminister, Shinzo Abe, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at en nordkoreansk atomtest vil være "absolut uacceptabel".

Nordkorea oplyste tidligere søndag, at landet har udviklet en avanceret form for atombombe med en "enormt destruktiv kraft". Der er angiveligt tale om en brintbombe.

Det statslige nyhedsbureau KCNA tilføjer således, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har inspiceret en brintbombe, der kan monteres på et ligeledes nyt interkontinentalt ballistisk missil.

Hvis påstanden er sand, har Nordkorea taget et stort skridt mod at blive en regulær atomvåbenmagt.

Landet foretog to atomtest i 2016, skriver nyhedsbureauet AP.

Nordkorea har siden foretaget adskillige missiltest.

Landet gennemførte i slutningen af august en prøveaffyring af en langtrækkende raket. Missilet fløj ifølge Sydkorea 2700 kilometer i en højde på 550 kilometer.

Til sidst brækkede det i tre dele og styrtede i havet ud for Japans nordligste ø, Hokkaido.

  • North Korea Missiles
    Efter alt at dømme har Nordkorea foretaget endnu en atomtest. Det vil være landets sjette i historien. Her ses leder Kim Jong-un (i midten). Foto: ritzau/AP
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"