Annonce
Udland

Taliban kræver mere tid for flygtningestrøm fra Pakistan

Afghanske flygtninge i Pakistan ankommer i lastbiler til den afghanske Torkham-grænseovergang onsdag. Der er omkring 1,7 millioner afghanske illegale flygtninge i Pakistan. De har fået besked på, at de skal tage hjem til Taliban-regimet i deres land. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Omkring 1,7 millioner afghanske illegale flygtninge i Pakistan har fået ordre til at være ude onsdag.

Afghanistans Taliban-regering har indtrængende opfordret Pakistans regering til at give hundredtusinder af afghanske flygtninge mere tid til at forlade landet, da der er frygt for panik og kaos ved grænserne mellem de to lande.

Kravene fra Taliban kommer, efter at den pakistanske regering har sagt, at 1,7 millioner afghanere skal være ude af landet senest onsdag.

Der er over fire millioner afghanere i Pakistan, og op mod halvdelen af dem er illegale ifølge de pakistanske myndigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Taliban har takket Pakistan og andre lande for at huse millioner af afghanere, som er flygtet fra konstante krige i deres land gennem de seneste fem årtier.

Over 130.000 mennesker har forladt Pakistan, siden ordren om at forlade landet er givet.

Tusindvis af mennesker sluttede op bag en syv kilometer lang kolonne af afghanere på vej over grænsen til Afghanistan onsdag.

- Myndighederne i provinsen Khyber Pakhtunkhwa, hvor størstedelen af de afghanske migranter opholder sig, er ved at gøre klar til at foretage masseanholdelser af familier uden dokumenter, siger Feroz Jamal, talsmand for provinsens regering.

Over hele landet er der oprettet 49 tilbageholdelsescentre, hvoraf nogle kan rumme adskillige tusinde mennesker, som skal sendes tilbage til Afghanistan.

En 14-årig pige uden dokumenter siger til AFP, at hun vil blive i Pakistan så længe som muligt.

- Vi vil ikke tilbage, fordi det vil betyde et totalt stop for min skolegang og uddannelse.

- Vores far siger, at vi skal blive her, selv om han skulle blive anholdt af de pakistanske myndigheder. Vi forlader ikke landet, fordi vi ikke vil få nogen tilværelse i Afghanistan, siger hun.

Der er kommet omkring 600.000 afghanere til Pakistan, efter at Taliban tog magten i august 2021.

Pakistan har sagt, at flygtninge uden papirer bliver deporteret for at værne om "trivsel og sikkerhed" i landet efter en række angreb udført af militante, som ifølge myndighederne opererer på tværs af grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

I den pakistanske befolkning er der udbredt tilslutning til regeringens bestræbelser på at få flygtninge uden papirer ud af landet, da de er en tung belastning for infrastrukturen i Pakistan.

Menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch siger, at mange afghanere venter på at komme til USA, Storbritannien, Tyskland og Canada, efter at de er flygtet fra Taliban-styret. Men de risikerer nu at blive sendt tilbage til Afghanistan.

/ritzau/Reuters

  • TOPSHOT-AFGHANISTAN-PAKISTAN-DEPORTATIONS
    Afghanske flygtninge i Pakistan ankommer i lastbiler til den afghanske Torkham-grænseovergang onsdag. Der er omkring 1,7 millioner afghanske illegale flygtninge i Pakistan. De har fået besked på, at de skal tage hjem til Taliban-regimet i deres land. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til