Taliban-bevægelsen opfordrer afghanerne til at boykotte parlamentsvalget på lørdag. Taliban har med vold bekæmpet valgkampen og har slået tre kandidater ihjel.
Den militante Talibanbevægelse opfordrer de afghanske vælgere til at boykotte parlamentsvalget på lørdag.
- Vi opfordrer vor muslimske nation til at boykotte denne proces og hindre alle udenlandske processer og drive udenlandske angribere ud af jeres land ved at holde jer til jihad og islamisk kamp, hedder det i en erklæring fra Taliban.
Taliban har i den seneste tid kæmpet voldeligt imod valgkampen og har dræbt tre kandidater.
/ritzau/AFP