Annonce
Udland

Tesla vinder første retssag om uheld med selvkørende bil i USA

Tesla er blevet sagsøgt for en ulykke i 2019. En jury i Californien har fredag dog slået fast, at der ikke var hold i anklagerne. (Arkivfoto). Foto: Mike Blake/Reuters
En jury i Californien har fredag for første gang taget stilling til en sag om et uheld med selvkørende bil.

Den amerikanske elbilgigant Tesla har fredag fået medhold i en potentielt vigtig sag om selskabets selvkørende biler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En jury ved en domstol i den amerikanske delstat Californien har fredag således slået fast, at der ikke var sikkerhedsmæssige problemer med Teslas autopilotsystem i en sag om et uheld i 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen er ifølge Reuters den første retssag, der handler om en ulykke, der involverer en delvist selvkørende bil. Den kan dermed potentielt blive en rettesnor for andre lignende retssager mod Tesla.

En indbygger i Los Angeles ved navn Justine Hsu sagsøgte i 2020 selskabet.

Hun har hævdet, at hendes Tesla Model S i 2019 kørte op på en kantsten, mens bilens autopilotsystem var sat til.

Det skal ifølge anklagen have medført, at en airbag åbnede sig "så voldsomt, at det brækkede sagsøgerens kæbe, slog tænder ud og forårsagede nerveskader på hendes ansigt". Det skriver Reuters.

Ifølge sagsøgeren var både autopilotsystemet og airbaggen fejlramt. Hun har sagsøgt Tesla for over tre millioner dollar - godt 20 millioner kroner.

Tesla har tidligere afvist at være ansvarlig for ulykken.

Selskabet har henvist til, at kvinden brugte autopilotsystemet inde i byen, selv om Teslas brugermanual advarer mod netop dette.

Juryen i Californien har fredag erklæret sig enig med Tesla.

Justine Hsu er ikke blevet tildelt nogen erstatning, og det er konkluderet, at der ikke var nogen problemer med airbaggen. Tesla har heller ikke bevidst tilbageholdt nogen informationer for hende, vurderer juryen.

Fredagens afgørelse i Californien danner ikke juridisk præcedens for andre sager. Alligevel anses den ifølge Reuters som en slags prøveballon.

Tesla introducerede sit autopilotsystem i 2015. Året efter blev den første dødelige ulykke med den type styresystem involveret registreret i USA. Det endte dog aldrig med en retssag.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Tesla Model 3 uses autopilot FSD beta to navigate city streets in California
    Tesla er blevet sagsøgt for en ulykke i 2019. En jury i Californien har fredag dog slået fast, at der ikke var hold i anklagerne. (Arkivfoto). Foto: Mike Blake/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t