Annonce
Udland

Højesteret i Texas omgør beslutning om at tillade kvinde abort

Texas har en lov, der gør det muligt for private at sagsøge enhver, der udfører eller hjælper til med en abort. (Arkivfoto). Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Den 31-årige Kate Cox kan dø, hvis hun føder et foster, der sandsynligvis vil leve i ganske kort tid.

Højesteretten i den amerikanske delstat Texas har omgjort en beslutning, der gav den gravide kvinde Kate Cox tilladelse til at afslutte sin graviditet, som kan være livstruende for hende.

Det fremgår af en kendelse, der mandag lokal tid er blevet offentliggjort.

Allerede tidligere på dagen kom det frem, at kvinden uanset hvad vil forlade delstaten for at få en abort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kate Cox fra Dallas er en 31-årig mor til to, der er mere end 20 uger gravid med et foster, der har en sjælden genfejl, der betyder, at fosteret sandsynligvis vil dø før fødslen eller blot leve i få dage.

Læger siger, at der er risiko for, at Cox' livmoder kan briste, hvis graviditeten ikke afbrydes. Det kan true hendes fremtidig fertilitet og hendes liv.

Hun, hendes mand og hendes læge sagsøgte i sidste uge Texas. I sidste uge gav en dommer ved en lokal domstol hende retten til abort.

Men delstatens justitsminister, Ken Paxton, ankede hurtigt til den højeste retsinstans i Texas, der blokerede for den tidligere afgørelse.

Kate Cox kan i værste fald dø, hvis hun føder det foster, hun har i maven lige nu. Fødes fosteret, vil det sandsynligvis ikke leve mere end et par dage. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Paxton truede også med at retsforfølge enhver læge, der måtte udføre en abort på den 31-årige kvinde.

- Den seneste uges juridiske limbo har været et helvede for Kate, siger Nancy Northup, der er præsident og direktør i organisationen Center for Reproductive Rights, som har sagsøgt Texas på vegne af Cox, hendes mand og læge.

- Hendes helbred er på spil. Hun har været ind og ud af skadestuen, og hun kan ikke vente længere. Dette er grunden til, at dommere og politikere ikke skal træffe sundhedsbeslutninger for gravide - de er ikke læger.

Den amerikanske højesteret omstødte den forfatningsmæssige ret til abort i juni sidste år.

Da trådte en såkaldt "trigger-law" i kraft med det samme i Texas. Loven har gjort det forbudt at få en abort - selv i tilfælde af voldtægt og incest.

Texas har også en lov, der gør det muligt for private at sagsøge enhver, der udfører eller hjælper til med en abort.

Texanske læger, der findes skyldige i at give aborter, kan få op til 99 år i fængsel, bøder på op til 100.000 dollar og fratagelse af deres autorisation.

/ritzau/Reuters

  • Texas woman whose fetus has fatal condition sues for abortion
    Texas har en lov, der gør det muligt for private at sagsøge enhver, der udfører eller hjælper til med en abort. (Arkivfoto). Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
  • Texas woman whose fetus has fatal condition sues for abortion
    Kate Cox kan i værste fald dø, hvis hun føder det foster, hun har i maven lige nu. Fødes fosteret, vil det sandsynligvis ikke leve mere end et par dage. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud