Annonce
Udland

Hamas har frigivet ti thailandske gidsler og en filippiner

Journalister og andre følger med fra taget af en bygning ved grænseovergangen i Rafah fredag eftermiddag. Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters
Som resultat af en separat aftale har Hamas frigivet 11 gidsler fra Gaza. De er fra Thailand og Filippinerne.

Ti thailandske gidsler og en filippiner er blevet frigivet af den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Gaza.

Det siger Majed al-Ansari, som er talsmand for Qatars udenrigsministerium.

Han bekræfter, at i alt 24 gidsler, der har været tilbageholdt i Gaza, er blevet udleveret til Røde Kors.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over 13 israelske gidsler har ti thailændere og en filippiner fået lov af Hamas at rejse ud af Gazastriben, siger han.

Tidligere fredag oplyste Thailands premierminister, Srettha Thavisin, at det drejede sig om 12 thailandske statsborgere.

Men Qatar, der forhandler direkte med Israel og Hamas, siger, at der er tale om ti thailændere og en filippiner.

Frigivelsen af de 11 asiatiske statsborgere sker som resultat af en separat aftale med Hamas. Det oplyser en unavngiven embedsmand til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters' oplysninger vil flere thailandske gidsler blive frigivet de kommende dage.

Hamas frigav 13 israelske gidsler fra Gaza fredag klokken 15 dansk tid. De blev overført fra Gaza til Egypten via Rafah-grænsen.

Siden har en israelsk sikkerhedskilde bekræftet, at de er overdraget til israelske soldater.

Kort før klokken 15 kom meldingen om de thailandske gidsler.

Efterfølgende blev 13 israelske gidsler overdraget fra Hamas til hjælpeorganisationen Røde Kors i Gaza og derefter sendt videre til Egypten.

Frigivelsen af de israelske gidsler og våbenhvilen er kommet i stand gennem forhandlinger, hvor Qatar har mæglet. Både Qatar og Egypten har mæglet i den aftale, som vedrører thailænderne.

Det separate forhandlingssport om de thailandske statsborgere blev åbnet, da Thailands udenrigsminister besøgte Qatar 31. oktober, skriver Reuters.

Gidslerne blev taget til fange af Hamas ved bevægelsens overraskelsesangreb på flere kibbutzer, byer og en musikfestival i Israel 7. oktober.

I alt cirka 240 personer blev taget til fange og ført fra Israel til Gaza.

Frigivelsen af de thailandske og filippinske gidsler er sket otte timer efter, at en våbenhvile mellem Israel og Hamas begyndte fredag morgen.

Til gengæld for frigivelsen af gidslerne i Gaza er 39 palæstinensiske indsatte blevet løsladt fra israelske fængsler fredag. De skal løslades fra Ofer-fængslet, der ligger tæt på Ramallah på Vestbredden.

Våbenhvilen skal ifølge aftalen mellem Hamas og Israel vare fire dage.

/ritzau/

  • Israel-Hamas agree on temporary truce
    Journalister og andre følger med fra taget af en bygning ved grænseovergangen i Rafah fredag eftermiddag. Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud