Annonce
Udland

Tidligere canadisk diplomat er tilbageholdt i Kina

Michael Kovrig arbejder som seniorrådgiver i Den Internationale Krisegruppe. Han har tidligere hjulpet den canadiske premierminister, Justin Trudeau, da Trudeau besøgte Beijing i 2016 (arkivfoto af Michael Kovrig). Foto: Handout/Reuters

Mens der i Canada kører en retssag mod Huaweis finansdirektør, er en canadisk diplomat tilbageholdt i Kina.

Den tidligere canadiske diplomat Michael Kovrig er blevet tilbageholdt i Kina. Det bekræfter den canadiske premierminister, Justin Trudeau.

Kovrig er angiveligt blevet tilbageholdt i forbindelse med et af sine mange besøg i den kinesiske hovedstad, Beijing. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Michael Kovrig var en af Justin Trudeaus politiske støtter, da Trudeau tilbage i 2016 besøgte Beijing.

Tilbageholdelsen kommer, på et tidspunkt hvor forholdet mellem Canada og Kina er særdeles anstrengt.

Årsagen er, at canadiske myndigheder for nylig anholdt Huaweis kinesiske finansdirektør i lufthavnen i den canadiske by Vancouver.

Kina har truet med, at anholdelsen ville føre til konsekvenser. Det er dog endnu uvist, om de to episoder hænger sammen.

Roland Paris, der er en af Trudeaus tidligere rådgivere, skriver på Twitter, at kinesisk hævn vil være "uacceptabelt" og "meningsløst".

- Det kommer ikke til at have nogen indflydelse på den retlige gang i Canada. Det bør Beijing vide ud fra tidligere erfaringer, skriver han.

Den Internationale Krisegruppe, hvor Kovrig er seniorrådgiver, meddelte allerede tidligere tirsdag, at den var bekendt med, at gruppens nordøstasiatiske seniorrådgiver var blevet tilbageholdt.

Gruppen oplyste i øvrigt, at Kovrig siden februar 2017 har været ansat på fuldtid som ekspert i gruppen. Kovrig har tidligere fungeret som diplomat i Beijing, Hongkong og i FN.

Huaweis finansdirektør, 46-årige Meng Wanzhou, blev på anmodning fra USA anholdt 1. december i lufthavnen i Vancouver. Her skulle hun skifte fly for at komme videre til Mexico.

USA kræver hende udleveret til mulig retsforfølgelse.

Hun er datter af grundlæggeren af Huawei. Firmaet er verdens største leverandør af netværksudstyr til telekommunikation og verdens næststørste producent af smartphones.

Amerikanske myndigheder mistænker hende og Huawei for at have overtrådt USA's sanktioner mod Iran.

Det er fortsat uvist, om de canadiske myndigheder vil løslade hende mod kaution. Et retsmøde mandag ved en domstol i Vancouver sluttede, uden at dommeren traf en beslutning.

Retsmødet genoptages tirsdag aften dansk tid.

  • Kovrig, an employee with the International Crisis Group and former Canadian diplomat appears in this photo from Brussels
    Michael Kovrig arbejder som seniorrådgiver i Den Internationale Krisegruppe. Han har tidligere hjulpet den canadiske premierminister, Justin Trudeau, da Trudeau besøgte Beijing i 2016 (arkivfoto af Michael Kovrig). Foto: Handout/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland