Annonce
Udland

Tidligere justitsminister: Trump er færdig hvis det halve er sandt

William Barr, der var justitsminister under tidligere præsident Donald Trump, siger i et interview til Fox News, at Trumps påstand om, at en "heksejagt" er indledt på ham, er "latterlig". Barr mener, at den særlige anklager, der på en række punkter har tiltalt Trump for brud på spionageloven, har fat i den lange ende. (Arkivfoto). Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
William Barr mener, det er solide tiltalepunkter, der er mod Trump i sag om hemmelige dokumenter.

William Barr, der var tidligere præsident Donald Trumps justitsminister, forsvarer søndag den særlige anklager, der har rejst 37 anklager mod Trump for blandt andet brud på spionageloven ved at opbevare hundredvis af hemmeligstemplede papirer.

Til Fox News siger Barr, at hvis bare det halve bevises i retten, "så er han færdig".

Ud af de 37 tiltaler, som den særlige anklager, Jack Smith, har rejst, handler de 31 af dem om de tophemmelige dokumenter, som Trump tog med sig, da han i januar 2021 forlod Det Hvide Hus efter at have tabt præsidentvalget til demokraten Joe Biden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var chokeret over graden af, hvor følsomme disse dokumenter er, og hvor mange der var, siger Barr.

- Og jeg mener om anklagepunkterne, der relateret til spionageloven - at han med fuldt overlæg beholdt disse dokumenter - er solide anklagepunkter.

- Hvis bare halvdelen af dem er sande, så er han færdig, siger han.

- Det er et meget detaljeret anklageskrift, og det er meget, meget fældende.

Tidligere justitsminister William Barr om anklager mod Donald Trump

Barr var Trumps justitsminister fra februar 2019 til december 2020.

Han kalder Trumps påstand om, at det er en heksejagt, der er i gang mod ham, for "latterlig".

Barrs udtalelser er meget opsigtsvækkende. De kommer på et tidspunkt, hvor næsten alle fremtrædende republikanere har afholdt sig fra at kritisere Trump, efter anklageskriftet blev kendt fredag.

Tværtom har de beskyldt justitsministeriet og Biden for at rejse anklager, der er politisk motiverede.

Trump er i alle målinger klar favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat ved valget næste år.

Han skal tirsdag møde op ved en føderal domstol i Miami i hans hjemstat Florida.

Her vil han formelt blive præsenteret for anklagerne. Ud over at fjerne tophemmelige dokumenter er han tiltalt for at forhindre rettens gang, for at fremsætte falske påstande, sammensværgelse og hemmeligholdelse.

Han forsøgte, fremgår det, gentagne gange at lyve om, at han havde gemt et stort antal kasser med hemmelige papirer i sit hjem i Mar-a-Largo. Forbundspolitiet FBI valgte til sidst at gennemføre en uanmeldt razzia. Her fandt man de papirer, som Trump ifølge Barr klokkeklart ingen ret havde til at være i besiddelse af.

Blandt de tophemmelige dokumenter skal være meget centrale papirer om USAs udenrigspolitik og forsvar.

Justitsminister Merrick Garland udpegede i november sidste år Jack Smith som særlig anklager - på engelsk "special counsel" - til at gå ind i to sager: Om Trumps rolle ved hans tilhængeres stormløb på USA's kongres 6. januar 2021. For det andet Trumps ageren i forhold til de regeringspapirer, han tog med sig ved sin afgang som præsident.

/ritzau/

  • FILES-US-POLITICS-BARR
    William Barr, der var justitsminister under tidligere præsident Donald Trump, siger i et interview til Fox News, at Trumps påstand om, at en "heksejagt" er indledt på ham, er "latterlig". Barr mener, at den særlige anklager, der på en række punkter har tiltalt Trump for brud på spionageloven, har fat i den lange ende. (Arkivfoto). Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt