Annonce
Udland

Tidligere Obama-minister vil være USA's næste præsident

Tidligere boligminister Julian Castro i sin hjemby, San Antonio i Texas, hvor han lørdag officielt meddelte, at han stiller op til præsidentvalget i 2020. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix

Texas-politikeren Julian Castro kaster sig officielt ind i den langvarige kamp om, hvem der skal afløse Trump.

Den demokratiske politiker Julian Castro stiller op ved præsidentvalget i 2020.

Det meddeler han ved et arrangement lørdag i San Antonio i Texas.

- Jeg stiller op til præsidentvalget, fordi tiden er inde til nyt lederskab, fordi tiden er inde til ny energi, og fordi tiden er inde til at sikre, at de muligheder, jeg har haft, er tilgængelige for alle amerikanere, siger Castro.

Julian Castro er tidligere borgmester i San Antonio og var boligminister under præsident Barack Obama fra 2014 til 2017.

Han har gennem længere tid været omtalt som en af partiets kommende politiske stjerner.

Det var på forhånd ventet, at Castro ville melde sig på banen som en af de demokrater, der håber at blive formelt nomineret som partiets udfordrer mod den republikanske præsident, Donald Trump, i november 2020.

Han er kun den anden demokratiske politiker, der formelt meddeler sit kandidatur. Den første var tidligere kongresmedlem John Delaney, som har været i gang med sin valgkamp i et års tid allerede.

Castro nedsatte i sidste måned et sonderingsudvalg. Det er det første skridt, før en præsidentkandidat officielt kundgør sin beslutning om at opstille til valget.

Også senator Elizabeth Warren, der tilhører partiets venstrefløj, har nedsat et sådant udvalg.

Fire andre demokratiske senatorer tager skridt i retning af at stille op, skriver nyhedsbureauet AP.

Den 37-årige Tulsi Gabbard fra Hawaii, som sidder i Repræsentanternes Hus, sagde fredag til CNN, at hun vil komme med en officiel meddelelse inden for en uge.

Det er på forhånd ventet, at det demokratiske primærvalg, hvor Demokraterne finder den kandidat, der skal stille op mod Trump i 2020, vil blive det mest alsidige nogensinde.

Den 44-årige Julian Castro er den første kandidat med latinamerikansk baggrund, der har meldt sig i kampen om at afløse Trump i Det Hvide Hus.

Hans bedstemor var en syvårig forældreløs, da hun kom til USA fra Mexico. Han har flere gange brugt sin egen families historie i sin kritik af den nuværende præsidents grænsepolitik.

Tulsi Gabbard er både den første hindu og den første amerikansksamoaner, der er blevet valgt til Kongressen.

Blandt de navne, der i øvrigt florerer som mulige demokratiske kandidater, er tidligere vicepræsident Joe Biden, tidligere kongresmedlem Beto O'Rourke samt senatorer som Bernie Sanders, Cory Booker og Kamala Harris.

  • Julian Castro, the youngest member of Obama''s cabinet, expected to announce whether he will run for president
    Tidligere boligminister Julian Castro i sin hjemby, San Antonio i Texas, hvor han lørdag officielt meddelte, at han stiller op til præsidentvalget i 2020. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion