Annonce
Udland

TikTok forbyder videoer med støtte til gammelt bin Laden-brev

Siden 7. oktober har TikTok fjernet hundredtusindvis af videoer fra platformen, fordi de overtrådte politikker om misinformation og fremme af vold. Det siger TikTok selv. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Et brev af Osama bin Laden, som blev udgivet i 2002, har skabt stor røre på TikTok, hvor det nu begrænses.

Det sociale medie TikTok vil forbyde indhold, der promoverer Osama bin Ladens brev fra 2002, hvor den tidligere al-Qaeda-leder retfærdiggør angrebet på USA 11. september 2001.

Det siger TikTok torsdag.

Diskussioner om det mere end 20 år gamle brev med titlen "Letter to America" har spredt sig på platformen i denne uge i forbindelse med debat over konflikten mellem Israel og Hamas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle brugere i Vesten roser brevets indhold.

Brevet, der er skrevet efter al-Qaedas angreb på USA, som kostede næsten 3000 mennesker livet, kritiserer USA's støtte til Israel, beskylder amerikanere for at finansiere undertrykkelse af palæstinensere, og indeholder antisemitiske kommentarer.

Bin Laden blev dræbt i 2011 i Pakistan af en specialenhed fra det amerikanske militær.

- Indhold, der promoverer dette brev, overtræder klart vores regler om støtte til enhver form for terrorisme, lyder det fra TikTok, der dog tilføjer, at meldinger om, at brevet "trender" på platformen, er upræcise.

Søger man torsdag på "Letter to America" på TikTok, kommer der ingen resultater frem, og der står også, at sætningen kan være relateret til "indhold, der overtræder vores retningslinjer".

Nogle amerikanske lovgivere har opfordret til, at TikTok bliver gjort forbudt.

Den seneste udvikling har fået flere til at kritisere den kinesiskejede app.

Det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus John Gottheimer sagde onsdag, at TikTok "fremmer proterroristisk propaganda for at påvirke amerikanere".

- Det kan aldrig retfærdiggøres at sprede væmmelige, onde og antisemitiske løgne, som al-Qaedas leder udsendte lige efter at have begået det værste terrorangreb i amerikansk historie, siger Andrew Bates, der er talsmand for Det Hvide Hus, i en udtalelse torsdag.

Onsdag fjernede avisen The Guardian hele bin Ladens brev fra dens hjemmeside. Avisen publicerede brevet i 2002.

Avisen skriver på hjemmesiden, at brevet blev delt på sociale medier uden hele konteksten, og at den i stedet vil føre læsere til den nyhedsartikel, der oprindeligt beskrev brevet.

TikTok har sagt, at dets algoritme ikke fremmer specifikt indhold til brugere, og at selskabet har fjernet hundredtusindvis af videoer siden 7. oktober, fordi de overtrådte politikker om misinformation og fremme af vold.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Illustration shows TikTok app logo
    Siden 7. oktober har TikTok fjernet hundredtusindvis af videoer fra platformen, fordi de overtrådte politikker om misinformation og fremme af vold. Det siger TikTok selv. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt