Annonce
Udland

Titusinder gik på gaden mod politivold i Frankrig

Kampklædt politi tager opstilling i en gade i Paris i forbindelse med en demonstration mod politivold lørdag. Her kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Hætteklædte demonstranter kastede med sten og angreb en politibil i Paris under protest mod politivold.

Titusindvis af franskmænd har lørdag demonstreret mod politivold i flere forskellige byer i Frankrig.

- Stop statslig vold, lød det på et af de skilte, demonstranterne havde med.

- Loven dræber, lød et andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var særligt rettet mod paragraf 435-1 i en lov, der blev indført i 2017. Den siger, at politiet må skyde, hvis en mistænkt ikke retter sig efter ordensmagtens anvisninger.

Lørdagens landsdækkende demonstration var indkaldt af grupper på venstrefløjen, herunder partiet La France Insoumise (LFI).

Protesterne fandt sted, knap tre måneder efter at en politimand skød og dræbte en ung mand i forbindelse med en færdselskontrol.

Det udløste voldsomme optøjer i hovedstaden Paris og flere andre franske storbyer.

Også ved lørdagens demonstrationen i Paris kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter.

Hundredvis af hætteklædte personer brød væk fra hovedgruppen og smadrede blandt andet vinduerne i en bank.

De kastede også sten mod en politibil, der sad fast i trafikken. Politiet i Paris meddeler, at bilen desuden blev angrebet med et brækjern.

Tre betjente skal være kommet lettere til skade.

Tre demonstranter er anholdt.

Blandt demonstranterne i byen Lille i det nordlige Frankrig var Mohamed Leknoun, hvis bror Amine blev dræbt af fransk politi i august 2022 efter at have nægtet at adlyde politiets ordrer.

- Al den uretfærdighed ødelægger familier, siger han og kritiserer, at han ikke har hørt nyt om nogen fremskridt i efterforskningen, siden en politimand blev sigtet for at have skudt hans bror.

For få dage siden offentliggjorde den franske politiklagemyndighed sin årlige rapport.

Den viser, at 38 mennesker døde i 2022 som følge af politiets handlinger. Blandt dem var 22, der blev dræbt af skud. Af dem havde 13 nægtet at følge politiets anvisninger.

Ifølge franske fagforeninger, der var med til at arrangere marchen mod politivold, deltog omkring 80.000 mennesker i demonstrationer i forskellige franske byer. Alene i Paris var der 15.000 deltagere, vurderer de.

Indenrigsministeriet sætter tallet noget lavere. Ifølge myndighederne var 31.300 mennesker på gaden rundt om i landet, heraf 9000 i Paris.

/ritzau/AFP

  • TOPSHOT-FRANCE-POLITICS-POLICE-RACISM-DEMO
    Kampklædt politi tager opstilling i en gade i Paris i forbindelse med en demonstration mod politivold lørdag. Her kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud