Annonce
Udland

To personer døde efter kraftigt jordskælv på indonesisk ø

Et jordskred blev fanget på video søndag, hvor den indonesiske ø Lombok igen blev ramt af flere jordskælv og efterskælv. Foto: Social Media/Reuters

Lombok er på et døgn ramt af flere jordskælv, hvoraf to var kraftige. I forvejen er hundredtusinder hjemløse.

Et jordskælv med en styrke målt til 6,9 har søndag ramt den indonesiske ø Lombok. Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Jordskælvet har kostet mindst to mennesker livet. Det oplyser talsmanden for det nationale katastrofeberedskab, Sutopo Purwo Nugroho, på Twitter.

- To personer er døde efter at have fået murbrokker ned over sig. Derudover er mange huse kollapset, skriver talsmanden.

Skælvet indtraf kort før klokken 17 dansk tid omkring 20 kilometer under jordens overflade. Kort efter jordskælvet gik strømmen på store dele af øen.

Der er ikke udsendt tsunamivarsel, oplyser Indonesiens meteorologiske institut ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er det andet store skælv på Lombok inden for et døgn. Det første, hvis styrke USGS har målt til 6,3, ramte øen omkring klokken 23 lørdag aften lokal tid (klokken 06 søndag dansk tid).

Det indtraf omkring otte kilometer under jordens overflade.

Yderligere en person døde af et hjerteanfald under dagens første jordskælv, oplyser Sutopo Purwo Nugroho.

Omkring 100 bygninger er ødelagt, og rystelserne udløste jordskred på øen.

- Jordskælvet forårsagede panik blandt folk og fik dem til at flygte fra deres huse, siger Nugroho ifølge nyhedsbureauet AFP til Metro TV.

Foruden de to jordskælv har otte mindre skælv også ramt øen inden for det seneste døgn. De havde en beregnet styrke mellem 4,6 og 6,9 og ramte alle det nordøstlige hjørne af øen.

I forvejen er hundredtusindvis af mennesker på Lombok uden tag over hovedet efter et kraftigt jordskælv 5. august, som kostede 460 mennesker livet og kvæstede omkring 7800 andre.

Tusindvis af huse blev ødelagt i dette skælv. Mange af øens indbyggere overnatter fortsat udendørs af frygt for nye rystelser og ødelæggelser.

Søndagens jordskælv kunne også mærkes på naboøen Bali, der er en populær feriedestination. Her er der ikke umiddelbart meldinger om omkomne.

  • A landslide is seen after an earthquake in Lombok
    Et jordskred blev fanget på video søndag, hvor den indonesiske ø Lombok igen blev ramt af flere jordskælv og efterskælv. Foto: Social Media/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov