Annonce
Udland

Topmøde om Gaza slutter uden aftale om stop for krigen

EU's præsident, Charles Michel, var også i Kairo. Han sagde, at formålet med topmødet havde været, at parterne skulle lytte til hinanden. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
En række arabiske og europæiske ledere var i Kairo for at prøve at stoppe krigen i Gaza. Det lykkedes ikke.

Ledere fra den arabiske verden, fra en række europæiske lande og António Guterres, FN's generalsekretær, rejser hver til sit uden at have standset krigen i Gazastriben.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, havde indkaldt til et en-dagstopmøde, som han kaldte "Kairos Fredstopmøde".

Men da det sluttede lørdag aften, var der ikke kommet fred ud af de mange taler og drøftelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reuters skriver, at regeringscheferne og udenrigsministrene ikke kunne enes om en fælles sluterklæring.

Mødet kom to uger inde i den seneste konfrontation mellem den militante, islamistiske Hamas-gruppe i Gazastriben og Israel.

Den 7. oktober trængte Hamas over grænsen til Israel og massakrerede 1400 israelere, mange af dem civile. Hamas tog også over 200 gidsler.

Siden har Israel bombet Hamas-mål i Gaza. Det har kostet flere tusind palæstinensere livet.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi (i midten), havde indkaldt til mødet for at prøve at standse blodsudgydelserne i Gaza. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Omkring en million af de 2,3 millioner indbyggere i Gaza er internt fordrevne.

Målet for topmødet var en "køreplan" for fred i Mellemøsten, sagde præsident al-Sisi ved mødets åbning.

En "køreplan, der skal afslutte den igangværende humanitære tragedie og genoplive fredsprocessen".

Foruden FN-generalsekretæren var blandt andre også EU's præsident, Charles Michel, præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, og Jordans kong Abdullah med ved topmødet.

Men flere afgørende parter i konflikten manglede.

Israel var ikke repræsenteret, USA var der ikke, og det var Hamas heller ikke.

De arabiske ledere fordømte Israels bombardementer og efterlyste en omgående våbenhvile, der standser Israels bombardementer.

De europæiske ledere talte om beskyttelse af civile og sikring af humanitær hjælp til civilbefolkningen.

Jordans kong Abdullah fordømte, hvad han kalder global tavshed om Israels angreb. Han opfordrede til det, han kalder en mere lige tilgang til den israelsk-palæstinensiske konflikt.

- Den besked, den arabiske verden hører, er, at palæstinensiske liv betyder mindre end israelske liv, sagde kongen.

Charles Michel fra EU sagde, at hovedformålet med topmødet var "at lytte til hinanden".

- Men vi forstår, at vi skal samarbejde mere, sagde han med henvisning til den humanitære situation, den israelsk-palæstinensiske fredsproces, og når det gælder at undgå en eskalering.

/ritzau/Reuters

  • EGYPT-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-SUMMIT
    EU's præsident, Charles Michel, var også i Kairo. Han sagde, at formålet med topmødet havde været, at parterne skulle lytte til hinanden. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
  • EGYPT-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-SUMMIT
    Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi (i midten), havde indkaldt til mødet for at prøve at standse blodsudgydelserne i Gaza. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt