Annonce
Udland

Tre børn er blandt fem sårede i knivstikkeri i Dublin

Demonstranter er torsdag aften gået på gaden ved det sted i det centrale Dublin, hvor tre børn og to voksne blev stukket ned torsdag eftermiddag. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Irsk politi mener, at gerningsmand bag angreb i Dublin handlede alene. Vrede demonstranter er gået på gaden.

Demonstranter har sat ild til en politibil og er stødt sammen med politi i den irske hovedstad, Dublin, torsdag aften.

Det sker, efter at fem mennesker tidligere torsdag blev såret i et knivstikkeri i det centrale Dublin. Tre af dem er børn, heriblandt en alvorligt såret femårig pige.

Vreden har tilsyneladende bredt sig blandt demonstranter efter rygter om, at gerningsmanden er udlænding, skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politichef Drew Harris siger til tv-stationen RTE, at det er en gruppe "vanvittige hooligans drevet af en yderliggående højrefløjsideologi", der står bag volden.

Han beder indbyggerne i Dublin om at "gå hjem" og lade være med at tro på rygter på sociale medier.

Foruden den femårige pige blev også en voksen kvinde alvorligt såret ved knivangrebet tidligere torsdag.

De tre andre behandles for mindre alvorlige skader, oplyste politiet tidligere torsdag. Blandt dem er en anden pige på seks år og en dreng på fem år.

Link til RTE

Alle fem ofre er bragt til hospitaler i Dublin.

Ifølge de foreløbige oplysninger ankom en mand til Parnell Square i den centrale del af Dublin, hvor han først angreb kvinden og derpå de tre børn. En anden er lettere såret.

Gerningsmanden er pågrebet. Han blev selv såret og modtager behandling på et hospital, skriver RTE.

Motivet bag angrebet er endnu ikke kendt. Tidligere torsdag meddelte politiet, at der ikke var noget der tydede på, at der er tale om et terrorangreb.

Men torsdag aften siger Dublins politichef, at man ikke kan udelukke noget motiv endnu.

Politi og redningstjenester blev kaldt til stedet kort efter klokken 13.30 lokal tid (klokken 14.30 dansk tid).

Gerningsstedet på Parnell Square er torsdag aften fortsat afspærret af politiet, der er i gang med tekniske undersøgelser.

Politiet arbejder på det sted i den irske hovedstad, Dublin, hvor en mand torsdag eftermiddag sårede tre børn og to voksne i et formodet knivangreb. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters

Forældrene til de sårede børn er blevet kontaktet af politiet, oplyste ordensmagten tidligere torsdag ifølge AFP.

Politiet mener, at gerningsmanden har handlet alene. Men politiet efterlyser alligevel en anden mand, som kan være "af interesse" i sagen, skriver RTE.

/ritzau/

  • Children injured following a suspected stabbing, in Dublin
    Demonstranter er torsdag aften gået på gaden ved det sted i det centrale Dublin, hvor tre børn og to voksne blev stukket ned torsdag eftermiddag. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
  • Children injured following a suspected stabbing, in Dublin
    Politiet arbejder på det sted i den irske hovedstad, Dublin, hvor en mand torsdag eftermiddag sårede tre børn og to voksne i et formodet knivangreb. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t