Annonce
Udland

Tre børn fundet i kritisk tilstand i lastbil i Østrig

I Østrig er tre børn fundet stærkt dehydrerede bag i en lastbil, hvor i alt 26 flygtninge var stuvet sammen.

Østrigsk politi har stoppet en lastbil med 26 flygtninge om bord, hvoriblandt der var tre børn i kritisk tilstand.

Ifølge avisen Kronen Zeitung var de tre små børn stærkt dehydrerede efter at have opholdt sig i den varme lastbil. Avisen skriver, at børnene var i livsfare, da de blev fundet.

- Det var tæt på, konstaterer David Furtner fra politiet i Oberösterreich-regionen til avisen.

- Ifølge lægerne havde de ikke kunnet holde til denne tortur meget længere, siger han og tilføjer over for nyhedsbureauet Reuters, at børnene formentlig var døde, hvis der var gået to-tre timer mere.

De to piger og en dreng, som alle er i fem-seks-års-alderen, blev kørt på hospitalet sammen med deres forældre. Lørdag meldes børnene i bedring.

- Chaufføren var fløjtende ligeglad med de mennesker bag i bilen. Vi transporterer ikke engang dyr under de forhold på vores veje i Østrig, siger David Furtner til Reuters.

En 29-årig rumænsk chauffør er anholdt, efter at han i første omgang forsøgte at stikke af fra politiet, som ville stoppe lastbilen i forbindelse med et rutinetjek tæt ved den tyske grænse.

De 26 flygtninge kommer fra Syrien, Afghanistan og Bangladesh, skriver Kronen Zeitung.

Lastbilen blev ifølge det østrigske nyhedsbureau APA stoppet fredag morgen i den lille by Sankt Peter am Hart, der ligger lige ved grænsen til Tyskland, omkring 120 kilometer øst for München.

Meldingen om det nye fund kommer to dage efter, at østrigsk politi fandt en lastbil med ligene af 71 flygtninge, som menes at være døde af iltmangel. Lastbilen var efterladt i vejkanten ved en motorvej i Østrig.

Fire mænd, som er anholdt og sigtet i forbindelse med fundet af lastbilen torsdag, blev varetægtsfængslet lørdag.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing