Annonce
Udland

Tre FN-soldater dræbt af eksplosion i Mali

Fredsbevarende FN-styrker indledte i 2013 en mission i det vestafrikanske land Mali. (Arkivfoto). Foto: Souleymane Ag Anara/Ritzau Scanpix

Konvoj med FN-soldater ramte en improviseret sprængladning i Mali. Tre dræbt og fem alvorligt såret.

Tre soldater fra fredsbevarende FN-missioner er tirsdag blevet dræbt i Mali, efter at deres konvoj ramte en improviseret sprængladning. Fem er alvorligt såret.

Det oplyser FN-missionen i Mali på Twitter.

Siden 2012 har det vestafrikanske land været ramt af oprør fra grupper med forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tusinder er døde som følge af oprøret, og millioner er blevet fordrevet i landet.

Mindst 281 soldater fra fredsbevarende styrker er blevet dræbt i Mali siden begyndelsen på FN-missionen i 2013.

Det gør den til den dødeligste fredsbevarende FN-mission i verden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Danmark bidrog per 31. oktober sidste år med to stabsofficerer ifølge FN-data med status på de fredsbevarende missioner.

Danmark har tidligere også ydet bidrag til den franskledede Operation Barkhane, men trak sig ud af Mali, efter at landet i januar 2022 meddelte, at de danske soldater ikke var velkomne.

Ifølge Mali havde Danmark ikke fulgt de nødvendige protokoller. Det blev fra dansk side afvist.

Det danske bidrag blev hjemtaget 29. april i år ifølge Forsvaret, og Barkhane sluttede officielt i november i år.

Operation Barkhane er navnet på en overordnet militær indsats i Sahel-regionen målrettet terrorisme.

Sahel-regionen er et langt bælte, der strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav mod øst. Det ligger mellem Sahara i nord og savanneområder og Sudan mod syd.

Flere områder i Sahel er plaget af voldelige konflikter. Der er også omfattende humanitære problemer.

/ritzau/

  • FILES-MALI-UNREST-POLITICS
    Fredsbevarende FN-styrker indledte i 2013 en mission i det vestafrikanske land Mali. (Arkivfoto). Foto: Souleymane Ag Anara/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t