Annonce
Udland

Tre kandidater skal i kampvalg om at lede Skotland

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, har siddet på posten som både partileder og Skotlands regeringsleder siden efteråret 2014. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Skotlands Nationale Parti skal i marts vælge partiets nye leder efter førsteminister Nicola Sturgeons afgang.

Tre kandidater har meldt sig som mulige arvtagere efter Nicola Sturgeon som formand for Skotlands Nationale Parti.

Det skriver det britiske medie BBC.

Sturgeon har siden november 2014 stået i spidsen for Skotlands Nationale Parti - også kendt som SNP. I samme periode har hun som landets førsteminister været leder for Skotlands regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var deadline for at melde sig som kandidat klokken 12 fredag lokal tid.

Kandidaterne er Kate Forbes, Ash Regan og Humza Yousaf, der alle er medlemmer af Skotlands parlament. Kate Forbes er desuden finansminister, mens Humza Yousaf er sundhedsminister.

Nicola Sturgeon annoncerede sin afgang 15. februar. Her forklarede hun, at det har haft sin pris at varetage posten i toppen af skotsk politik. Både for hende selv og for hendes familie.

Hun træder både af som partiformand og som førsteminister. Det gør hun, når der er fundet en ny leder af SNP.

Artiklen hos BBC

Som politiker kæmper Sturgeon for, at Skotland bliver uafhængigt af resten af Storbritannien. Og den kamp er ikke slut. Sturgeons farvel til formandsposten betyder således ikke, at hun forlader skotsk politik.

Således har Sturgeon forsikret, at hun fortsætter som menigt medlem af Skotlands parlament - som minimum indtil næste parlamentsvalg, der ventes afholdt i 2026.

Der har dog ikke været megen medvind for Sturgeon i forbindelse med uafhængighedskampen.

I 2014 tabte Sturgeons fløj en folkeafstemning om skotsk selvstændighed med stemmerne 45 mod 55 procent.

Og for nylig afgjorde Storbritanniens højesteret, at Skotland ikke på egen hånd kan arrangere en ny folkeafstemning om selvstændighed.

I tillæg hertil insisterer den britiske, konservative regering på, at en folkeafstemning om Skotlands selvstændighed kun kan finde sted én gang i løbet af en generation.

Den næste leder af Skotlands Nationale Parti skal vælges af partiets medlemmer i marts. Afstemningen begynder 13. marts.

Valgets udfald bliver offentliggjort 27. marts.

/ritzau/

  • BRITAIN-SCOTLAND-POLITICS
    Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, har siddet på posten som både partileder og Skotlands regeringsleder siden efteråret 2014. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud