Annonce
Udland

Tre søstre fik nok af voldelig far - drabssag griber russerne

Angelina Khatjaturjan er en af de tre søstre, der er anklaget for at have dræbt deres voldelige far. Her under et retsmøde i Moskva 26. juni. Sagen følges med stor opmærksomhed i Rusland, hvor mange anser den for principiel. Præsident Vladimir Putin afkriminaliserede med en lov fra 2017 vold i hjemmet. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix

Rusland har tradition for at se mildt på vold i hjemmet. Men tiltale mod søstre for forsætligt drab oprører.

En aften sidste sommer i en forstad til Moskva mente Mikhail Khatjaturjan, at der ikke var gjort ordentlig rent i hans stue. Så han kaldte på sine tre døtre og gav dem en omgang med en peberspray.

Der var sådan set ikke noget usædvanligt ved det. Sådan havde faderen tit opført sig - brutalt og voldeligt.

Men denne gang var ikke som alle de andre. De tre døtre havde fået nok, og da faderen var faldet i søvn i sin gyngestol, angreb de ham med køkkenknive og en hammer. Han forsøgte at kæmpe sig fri, men døde inden for få minutter.

Nu er de tre søstre på 18, 19 og 20 år tiltalt for forsætligt drab. Det er en sag, der følges med stor opmærksomhed og vrede i den russiske befolkning.

Den sætter fokus på, hvordan retssystemet i Rusland behandler grov vold og sexovergreb i hjemmet.

Over 200.000 mennesker har sat deres signatur på en underskriftindsamling, der opfordrer anklageren til at lade tiltalen om drab falde. Med den nuværende anklage risikerer de tre søstre - Maria, Angelina og Krestina - op til 20 års fængsel.

I over 20 lande har der været demonstrationer foran russiske ambassader, og der har været afholdt arrangementer til støtte for søstrene Khatjaturjan.

Der er også planlagt en støttedemonstration i Moskva lørdag, men den har måttet aflyses, fordi myndighederne ikke vil garantere for sikkerheden.

- Khatjaturjan-sagen er meget sigende for den generelle situation om vold i hjemmet, og hvordan den russiske stat reagerer på dette problem, siger Julia Gorbunova, der er forfatter til en omfattende rapport om vold i hjemmet for Human Rights Watch.

Præsident Vladimir Putin har efter pres fra konservative familieorganisationer i 2017 underskrevet en lov, som afkriminaliserer vold i hjemmet.

Fænomenet vold i hjemmet er ikke defineret i forbindelse med den russiske straffelov. Politiet er kendt for at vende det blinde øje til ved anmeldelser om vold i hjemmet. Regler om tilhold bruges meget sjældent.

Af retspapirerne fremgår det, at søstrene regelmæssigt blev pryglet og sexmisbrugt af faderen, der var krigsveteran. Han var også kendt for ofte at true naboer og sin familie.

Søstrenes forsvarer siger, at kvinderne blev presset til den yderste kant. Men de så det aldrig som en mulighed at gå til politiet. Det ville bare gøres deres forhold endnu mere grusomme, frygtede de.

Selv om anklagerne erkender, at de er blevet mishandlet, ser de ikke muligheder for at droppe anklagen om forsætligt drab.

De tre søstre er løsladt mod kaution og i husarrest, mens de afventer dommen. Men de må ikke kontakte hinanden.

- I det mindste bliver de ikke længere pryglet, siger deres forsvarer.

  • RUSSIA-COURT-HOMICIDE-RIGHTS
    Angelina Khatjaturjan er en af de tre søstre, der er anklaget for at have dræbt deres voldelige far. Her under et retsmøde i Moskva 26. juni. Sagen følges med stor opmærksomhed i Rusland, hvor mange anser den for principiel. Præsident Vladimir Putin afkriminaliserede med en lov fra 2017 vold i hjemmet. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion