Annonce
Udland

Trump bekræfter at topmøde med Nordkorea forberedes

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo (t.v.), mødes i denne uge med Kim Yong-chol, der anses for at være Kim Jong-uns højrehånd. Foto: Mandel Ngan, Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

Den nordkoreanske leders næstkommanderende skal møde udenrigsminister, Mike Pompeo, på USA-besøg.

USA's præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at der bliver holdt møder for at forberede et topmøde mellem USA og Nordkorea. Han bekræfter samtidig, at en ledende nordkoreaner er på vej til New York.

- Vi har et stærkt hold til vores møder med Nordkorea, skriver Trump på Twitter.

- Kim Young-chol, som er næstformand i Nordkorea, er på vej til New York. Det er en solid reaktion på mit brev, mange tak, hedder det i Trumps tweet.

Næstformandstitlen dækker over Kim Yong-chols position i centralkomitéen i Nordkoreas regerende arbejderparti.

Formålet med Kim Yong-chols besøg er at tale med personer fra den amerikanske regering om et topmøde mellem Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Næstformand Kim skal blandt andet mødes med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, i denne uge, oplyser Det Hvide Hus.

Desuden kommer Japans premierminister, Shinzo Abe, til Washington og skal mødes med Trump den 7. juni. Her vil Nordkorea stå allerøverst på dagsordenen.

Trump aflyste torsdag i sidste uge et planlagt møde med Kim Jong-un 12. juni i Singapore. Begrundelsen var Nordkoreas "åbenlyse fjendtlighed".

Der gik dog ikke mere end 24 timer, før Trump skiftede holdning.

Det skete i et tweet fredag, hvor han skrev, at USA havde "meget produktive samtaler med Nordkorea" om alligevel at gennemføre topmødet. Her ventes blandt andet atomafrustning af Den Koreanske Halvø at være på dagsordenen.

Kim Yong-chol anses ifølge nyhedsmagasinet Time for at være Kim Jong-uns højrehånd. Han har tidligere været øverste chef for Nordkoreas efterretningstjeneste og har indtaget en ledende rolle i de seneste måneders samtaler mellem Nordkorea og Sydkorea.

Han skal ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhaps unavngivne kilder flyve fra Beijing til USA onsdag efter et møde med kinesiske embedsmænd.

På grund af amerikanske sanktioner imod ham har Kim Yong-chol normalt ikke tilladelse til at rejse ind i USA.

Både USA og Sydkorea har sortlistet Kim Yong-chol på grund af hans støtte til det nordkoreanske atom- og missilprogram i 2010 og 2016.

Besøget vil derfor være et tegn på, at USA har givet en dispensation for hans indrejse.

Søndag rejste amerikanske embedsmænd ind i Nordkorea for at tale om forberedelserne til samme topmøde.

  • COMBO-US-NKOREA-SKOREA-POMPEO-CHOL-FILES-CHINA-M-NUCLEAR
    USA's udenrigsminister, Mike Pompeo (t.v.), mødes i denne uge med Kim Yong-chol, der anses for at være Kim Jong-uns højrehånd. Foto: Mandel Ngan, Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand