Annonce
Udland

Trump beskylder anarkister for at stå bag vold og plyndringer

Folk samles omkring et mindesmærke, som demonstranter har sat op for George Floyd på det hjørne i Minneapolis, hvor han blev anholdt mandag. Floyd døde senere på hospitalet. Foto: Carlos Barria/Reuters

Mindet om George Floyd bliver vanæret af urostiftere og anarkister, siger den amerikanske præsident.

Donald Trump advarer demonstranter, som forårsager ødelæggelser under de landsdækkende protester over George Floyds død.

Samtidig beskylder den amerikanske præsident den yderliggående venstrefløjsorganisation Antifa og det "radikale venstre" for at stå bag volden.

- Jeg står foran jer som en ven og en allieret med enhver amerikaner, der søger retfærdighed og fred.

- Og jeg står foran jer som en modstander af enhver, der udnytter denne tragedie til at plyndre, røve, angribe og true, siger Trump lørdag i en tale på Kennedy Space Center.

Det rapporterer CNN.

Præsidenten siger videre, at det, der sker i USA's gader lige nu, "ikke har noget at gøre med retfærdighed og fred", og at mindet om George Floyd "bliver vanæret af urostiftere, tyve og anarkister".

Trump tilføjer, at "volden og vandalismen bliver ledt af Antifa og andre radikale, venstreorienterede grupper, der terroriserer de uskyldige, ødelægger job, skader virksomheder og brænder bygninger ned".

CNN bemærker, at præsidenten ikke fremlægger nogen beviser for sine beskyldninger.

George Floyds død har medført protester i mindst 30 byer i USA.

46-årige George Floyd - en sort mand - mistede livet mandag, efter at Derek Chauvin - en hvid politibetjent - havde siddet med sit knæ på Floyds hals i adskillige minutter under en anholdelse.

Hele hændelsen, der foregik i Minneapolis, blev optaget på en mobiltelefon, og under optagelserne kan man flere gange høre Floyd sige, at han ikke kan få luft.

Præsident Trump siger lørdag, at volden vil blive stoppet brat.

- Jeg vil ikke tillade vrede bøller at dominere, siger han.

Donald Trump gentager, at Nationalgarden og justitsministeriet er i tæt kontakt, ligesom at de samarbejder med de lokale myndigheder.

Tidligere lørdag fortalte Tim Walz, guvernør i delstaten Minnesota, hvor byen Minneapolis ligger, at hans første prioritet er at få genoprettet ro og orden.

Derfor har guvernøren sat Nationalgarden ind.

Der ventes søndag op til 1700 soldater fra Nationalgarden, der er en slags reservestyrke i den amerikanske hær, i byens gader.

  • Folk samles omkring et mindesmærke, som demonstranter har sat op for George Floyd på det hjørne i Minneapolis, hvor han blev anholdt mandag. Floyd døde senere på hospitalet. Foto: Carlos Barria/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen