Annonce
Udland

Trump kalder fortsat udelukkelse fra Facebook en skændsel

Donald Trump blev suspenderet fra Facebook, da han 6. januar lagde en video op under optøjer i Washington, hvor Trump-tilhængere stormede Kongressen. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix

Donald Trump mener, at sociale medier begrænser ytringsfriheden ved at have udelukket ham.

Det er ifølge Donald Trump en "skændsel", at sociale medier som Facebook og Twitter har udelukket ham.

Sådan lyder det fra den tidligere amerikanske præsident i en erklæring, efter at Facebooks tilsynsråd onsdag har besluttet, at udelukkelsen af præsidenten skal opretholdes.

Han mener, at Facebook og Twitters handlinger er "en total skændsel og pinlige for vores land". Ifølge Trump begrænser de sociale medier hans ret til ytringsfrihed.

- Disse korrupte sociale medier skal betale en politisk pris og må aldrig igen få lov til at ødelægge og decimere vores valgproces, udtaler Trump i erklæringen.

Donald Trump blev suspenderet fra Facebook, da han 6. januar lagde en video op under optøjer i Washington, hvor Trump-tilhængere stormede Kongressen.

I videoen sagde han "vi elsker jer, I er meget særlige" til demonstranterne. Under optøjerne døde fem personer, og Facebook vurderede efterfølgende, at der var "for store risici" ved at lade Trump benytte det sociale medie.

Ifølge Facebooks tilsynsråd var udelukkelsen af Trump berettiget.

Det kritiserer imidlertid, at den permanente udelukkelse går ud over Facebooks normale straffe. Derfor beordrer rådet Facebook til at kigge på beslutningen igen inden for seks måneder.

Facebook skal sørge for, at beslutningen er i tråd med de regler, der også gælder for andre brugere.

Tirsdag lancerede Trump et nyt forum sin hjemmeside. Her kan han offentliggøre indlæg, der kan deles af andre på Twitter og Facebook, som han altså fortsat er udelukket fra.

Forummet hedder på dansk "Fra Donald J. Trumps skrivebord" og indeholder indlæg fra Trump, som kan likes og deles.

I indlæggene på siden gentager Donald Trump blandt andet sine falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af valgsvindel.

  • FILES-US-POLITICS-IT-FACEBOOK-DECISION
    Donald Trump blev suspenderet fra Facebook, da han 6. januar lagde en video op under optøjer i Washington, hvor Trump-tilhængere stormede Kongressen. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen