Annonce
Udland

Trump kan ryste Iran-aftale fredag

Hver tredje måned skal den amerikanske præsident oplyse til Kongressen, om Iran overholder atomaftalen. Det skal Trump gøre senest søndag. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster

Trump ventes fredag at lægge afstand til atomaftale med Iran. Det kan åbne op for nye amerikanske sanktioner.

USA's præsident, Donald Trump, vil fredag præsentere en ny strategi for Iran, oplyser Det Hvide Hus.

Det er på forhånd ventet, at Trump vil lægge afstand til den aftale, som hans forgænger, Barack Obama, i 2015 var med til at indgå med Iran om landets omstridte atomprogram.

Hver tredje måned skal præsidenten meddele Kongressen, hvorvidt Iran overholder atomaftalen og om den fortsat vurderes at være i USA's nationale interesse.

Det skal ske senest på søndag.

Trump ventes at være på vej til at meddele Kongressen, at han ikke mener, at Iran overholder aftalens ånd, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Kilder siger til Washington Post, at præsidenten vil meddele Kongressen, at det ikke er i USA's nationale interesse at forblive en del af aftalen.

Hvis han meddeler det, sparker han bolden videre til Kongressen, der så har to måneder til at beslutte, om der skal indføres nye sanktioner mod Iran.

Det er imidlertid usikkert, om det kan lykkes Republikanerne at samle de 51 stemmer, der skal til i Senatet for at indføre nye sanktioner, skriver Washington Post.

Præsidenten har flere gange betegnet atomaftalen som "forfærdelig".

Men det betyder dog ikke, at aftalen er død, hvis Trump fredag siger, at han ikke mener, at Iran lever op til aftalens ånd, understreger Washington Post.

Blandt de lande, der indgik aftalen med Iran, er USA alene om at mene, at Iran ikke lever op til sine forpligtelser i aftalen.

De fem andre lande - Rusland, Storbritannien, Kina, Frankrig og Tyskland - er i lighed med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) af den opfattelse, at Iran overholder sin del af aftalen.

Trump præsenterer strategien fredag klokken 18.45 dansk tid, siger Det Hvide Hus' talsperson Sarah Huckabee Sanders.

  • Donald Trump
    Hver tredje måned skal den amerikanske præsident oplyse til Kongressen, om Iran overholder atomaftalen. Det skal Trump gøre senest søndag. Foto: /ritzau/AP/Carolyn Kaster
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen