Annonce
Udland

Trump opfordrer generaler til at vælte Venezuelas Maduro

Donald Trump opfordrer i en tale mandag Venezuelas befolkning til at vende ryggen til den "ødelæggende socialisme", der har efterladt landet "på kanten af økonomisk ruin". Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Trump langer ud efter Venezuelas præsident i tale i Miami. Han afviser ikke militær støtte til oppositionen.

USA's præsident, Donald Trump, siger i en tale til eksilvenezuelanere i Miami mandag aften, at han håber på en fredelig magtoverdragelse i Venezuela, men at "alle muligheder er på bordet".

Præsidenten fastslår samtidig, at USA's støtte til oppositionen i Venezuela er stærkere end nogensinde.

- En ny dag er på vej i Latinamerika, lyder det fra Trump, der mandag talte foran tusinder af amerikanere med venezuelansk baggrund.

I talen skyder Trump med skarpt efter Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og landets "ødelæggende socialisme".

I de seneste uger er den politiske krise i det sydamerikanske land forværret. Oppositionspolitikeren Juan Guaidó erklærede i sidste måned, at han og ikke Maduro var landets legitime præsident.

Trump, der sammen med en række europæiske lande anerkender Guaidó som venezuelansk præsident, opfordrer Venezuelas militær til at skifte side og støtte oppositionen.

- I vil ikke finde nogen sikker havn, ingen let udvej. I vil miste alting, siger Trump direkte henvendt til Venezuelas generaler, der fortsat bakker op om Maduro.

Venezuelas militær har blokeret for USA's forsøg på at sende humanitær nødhjælp ind i landet.

- Han vil hellere se sit folk sulte end at tillade nødhjælp, siger Trump om Maduro.

På venezuelansk stats-tv har Maduro ikke holdt sig tilbage i sit svar på Trumps tale. Den kontroversielle præsident kalder Trumps tone for "nazistisk".

- Hvem er øverstbefalende for vores militær? Donald Trump i Miami?, spørger han retorisk.

En samlet opposition erklærede tidligere på året, at Maduros sejr ved præsidentvalget i maj 2018 var resultatet af udpræget valgsnyd. Derfor kan han ikke betragtes som landets legitime leder.

Mere end to millioner mennesker er flygtet fra Venezuela i løbet af de sidste to år.

Landet er ramt af medicin- og fødevaremangel samt hyperinflation, og iagttagere frygter, at den politiske uro i landet kan udvikle sig voldeligt.

Maduro har fortsat støtte fra lande som Rusland, Kina og Tyrkiet, mens Juan Guaidó bakkes op af USA og en lang række europæiske og sydamerikanske landes regeringer.

Kort efter sin tale har Donald Trump lagt følgende besked ud på Twitter:

- Jeg opfordrer alle medlemmer af Maduros regime: Afslut dette mareridt af fattigdom, sult og død. Lad dit folk gå. Sæt jeres land fri. Det er tid til, at alle venezuelanske patrioter samler sig som ét forenet folk.

- Intet kunne være bedre for Venezuelas fremtid, skriver præsidenten.

  • Trump speaks about the crisis in Venezuela during a visit to Miami
    Donald Trump opfordrer i en tale mandag Venezuelas befolkning til at vende ryggen til den "ødelæggende socialisme", der har efterladt landet "på kanten af økonomisk ruin". Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen