Annonce
Udland

Trump tiltales for 13 forhold i sag om valgsvindel

Donald Trump og de øvrige tiltalte er tiltalt efter Rico-loven, som sædvanligvis bruges i sager mod organiserede kriminelle. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Donald Trump og yderligere 18 personer er tiltalt i sag om forsøg på at manipulere valgresultat i Georgia.

Anklagere i delstaten Georgia tiltaler USA's tidligere præsident Donald Trump for 13 forhold i forbindelse med en sag om forsøg på manipulation af resultatet af præsidentvalget, som blev afholdt i november 2020.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Sagen er blevet efterforsket gennem to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reuters skrev tidligere, at Trump var tiltalt for 11 lovbrud, hvilket siden er ændret til, at der er tale om 13 forhold.

Den tidligere præsident er ikke den eneste, der er tiltalt i sagen. Yderligere 18 personer er tiltalt - herunder Trumps advokat Rudy Giuliani og Trumps tidligere stabschef i Det Hvide Hus Mark Meadows, skriver Reuters.

Ifølge CNN er Trump og de 18 øvrige personer blandt andet tiltalt for "ulovligt at have konspireret og forsøgt at udføre og deltage i kriminel virksomhed", efter at Trump tabte præsidentvalget i den amerikanske delstat Georgia.

Anklageskriftet drejer sig desuden blandt andet om dokumentfalsk, om at have afgivet falsk forklaring og at have chikaneret valgtilforordnede.

- Trump og de øvrige tiltalte, der er tiltalt i dette anklageskrift, nægtede at acceptere, at Trump tabte, og de indgik bevidst og velvilligt i en konspiration for ulovligt at ændre udfaldet af valget til Trumps fordel, står der i anklageskriftet ifølge AFP.

Anklagepunkterne mod Trump og de øvrige hører under Georgias Rico-lov (Racketeer Influenced And Corrupt Organizations Act, red.), som sædvanligvis bruges i sager om organiseret kriminalitet.

Trump tabte valget i Georgia til senere præsident Joe Biden.

Men det er siden kommet frem, at han 2. januar 2021 forsøgte at overtale delstatens indenrigsminister, Brad Raffensperger, til at "finde 11.780 stemmer", så Trump ville fremstå som vinder.

Det afviste den republikanske indenrigsminister dog at gøre.

Trump selv har afvist at have gjort noget forkert i sagen, og i en udtalelse beskylder hans kampagnestab tiltalen mod ham for at være politisk motiveret og iværksat af Demokraterne.

Staben henviser til, at blandt andre distriktsanklager Fanni Willis, der fører sagen mod Trump, er demokrat. Udtalelsen er offentliggjort på Donald Trumps profil på hans eget sociale medie, Truth Social.

- De fratager præsident Trump hans ret til ifølge First Amendment (tilføjelse til den amerikanske forfatning, red.) at ytre sig frit og retten til at udfordre et uærligt og stjålet valg, skriver kampagnestaben blandt andet.

Det er en storjury ved en domstol i Fulton County i Georgia, som har indleveret anklageskriftet mod Trump og hans formodede medsammensvorne.

Distriktsanklager Fanni Willis vil ifølge CNN bestræbe sig på at få sagen for retten inden for seks måneder.

Det er fjerde gang, at der rejses tiltale mod Donald Trump på bare fem måneder.

/ritzau/

  • Trump Georgia Election Investigation
    Donald Trump og de øvrige tiltalte er tiltalt efter Rico-loven, som sædvanligvis bruges i sager mod organiserede kriminelle. Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t