Annonce
Udland

Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

Præsident Donald Trump ankommer til sit pressemøde ved Det Hvide Hus, hvor han fredag meddelte, at han vil erklære nødretstilstand. På pressemødet gentog han blandt andet sin påstand om, at "mure virker". Han har nu underskrevet den finanslov, der ikke indeholder finansiering af grænsemuren mod Mexico, men vil med nødretstilstanden gennemtvinge, at milliarderne til byggeriet kommer et andet sted fra. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Finanslovsaftale har nu fået præsidentens underskrift. Trump vil finde penge til muren under påskud af krise.

USA's præsident, Donald Trump, har underskrevet den finanslov, som tidligere på ugen er blevet godkendt i begge Kongressens kamre.

Det oplyser hans pressetalskvinde, Sarah Sanders, til tv-stationen CNN.

Med præsidentens underskrift undgår USA endnu en nedlukning i den offentlige sektor i år.

Nedlukningen ville være trådt i kraft ved midnat amerikansk tid, hvis Trump ikke havde skrevet under.

Den nedlukning, der varede fra 22. december og frem til 25. januar, var forårsaget af den dybe uenighed om nødvendigheden af en mur langs grænsen til Mexico. Det var den længste nedlukning i USA's historie.

Natten til fredag dansk tid vedtog Kongressen den finanslov, der er forhandlet på plads efter flere måneders uenighed om de statslige budgetter i USA.

Store flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus har stemt for aftalen, der dog ikke indeholder finansiering af den grænsemur mod Mexico, som Trump længe har kæmpet for.

Derfor vil han erklære national nødretstilstand for at få finansieret sin mur, meddelte han på et pressemøde fredag.

Sarah Sanders nævner over for CNN ikke umiddelbart, om Trump også har underskrevet den kritiserede erklæring.

Med indførelsen af nødretstilstand indleder han et nyt slagsmål med store dele af Kongressen og kan forvente et stribe søgsmål.

Det første kommer fra delstaten New York, der har meddelt, at beslutningen om at indføre nødretstilstand vil blive udfordret ved en domstol.

Natten til lørdag dansk tid har retsudvalget i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, sendt et brev til Trump.

Her fremgår det, at udvalget med det samme vil igangsætte en efterforskning af præsidentens erklæring, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udvalget mener, at erklæringen indebærer forfatnings- og lovmæssige problemer.

- Vi mener, at din erklæring om nødretstilstand viser en uforsvarlig tilsidesættelse af magtens tredeling og dit eget ansvar over for vores forfatningsmæssige system, skriver retsudvalget.

Udvalget beder præsidenten om senest fredag i næste uge at udlevere de dokumenter, der ligger til grund for beslutningen.

  • Trump set to declare national emergency to fund border wall as he signs spending bill to avert shutdown
    Præsident Donald Trump ankommer til sit pressemøde ved Det Hvide Hus, hvor han fredag meddelte, at han vil erklære nødretstilstand. På pressemødet gentog han blandt andet sin påstand om, at "mure virker". Han har nu underskrevet den finanslov, der ikke indeholder finansiering af grænsemuren mod Mexico, men vil med nødretstilstanden gennemtvinge, at milliarderne til byggeriet kommer et andet sted fra. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen