Annonce
Udland

Trump vender tilbage til sit tidligere online kampvåben

Donald Trump med sit første opslag på det tidligere Twitter, nu X, efter mere end to et halvt år Det blev forfattet natten til fredag, efter at han i delstaten Georgia i timerne forinden havde meldt sig hos fængselsmyndighederne i sag om forsøg på at omgøre et valgresultat i 2020. Med tweetet følger det forbryderbillede, han fik taget i fængslet. Foto: Chris Delmas/Ritzau Scanpix
Efter tilhængernes storm på Kongressen 6. januar 2021 blev Trump fjernet fra Twitter. Nu er han tilbage.

USA's tidligere præsident Donald Trump er for første gang i mere end to et halvt år tilbage på det, der tidligere var kendt som Twitter, nu kaldet X.

Det er sket, efter at han natten til fredag dansk tid overgav sig til myndighederne i fængslet i Fulton County i delstaten Georgia. Her er han anklaget for forsøg på at omstøde valgresultatet fra præsidentvalget i 2020.

Twitter var afgørende for hans politiske opstigen, og han blev berygtet for i sin tid som præsident fra tidlig morgen til sen aften at fyre tekstbeskeder af i et rasende tempo. Det blev hans kampvåben over for både venner og fjender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det endte brat efter hans tilhængeres stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Nu er han tilbage. Beskeden på X blev sendt fra hans private fly, da han fløj hjem fra Georgia til New Jersey, skriver mediet Politico.

Her gengiver han det forbryderfoto, der blev taget af ham i fængslet i Fulton County og ledsager det med ordene "valgindblanding" og "aldrig overgivelse". Alt skrevet med store bogstaver, som han også tidligere havde for vane.

Sidst Trump var på Twitter var den 8. januar 2021, cirka to måneder efter at det stod klart, at han havde tabt præsidentvalget til demokraten Joe Biden.

- Til alle dem, der har spurgt, så vil jeg ikke møde op ved indsættelsen (af Biden red.) 20. januar, skrev han.

Efter hans tilhængeres angreb på Kongressen 6. januar, hvor Senatet og Repræsentanternes Hus skulle endeligt godkende Biden som valgets vinder, fik Trump forbud mod at bruge Twitter på ubestemt tid.

På det tidspunkt havde han over 86 millioner følgere på Twitter.

Efter milliardæren Elon Musk sidste år købte Twitter, tillod han Trump at vende tilbage til det, som siden blev omdøbt til X.

Trump har iværksat en kampagne for at blive genvalgt som præsident i 2024. Spørgsmålet er, om X indgår i hans planer.

Efter at være kastet af Twitter stiftede han sit eget sociale medie Truth Social, hvor han kun kan mønstre lidt over seks millioner følgere.

Trump valgte onsdag ikke at deltage i en tv-debat blandt de republikanske kandidater, der forsøger at blive partiets nominerede præsidentkandidat.

I stedet lod han sig interviewe af den tidligere vært på Fox News Tucker Carlson. Det hele blev vist på X.

250 millioner brugere har siden været inde og se med - eller i det mindste klikket ind for en kort bemærkning ifølge X.

/ritzau/

  • TOPSHOT-US-JUSTICE-POLITICS-TRUMP
    Donald Trump med sit første opslag på det tidligere Twitter, nu X, efter mere end to et halvt år Det blev forfattet natten til fredag, efter at han i delstaten Georgia i timerne forinden havde meldt sig hos fængselsmyndighederne i sag om forsøg på at omgøre et valgresultat i 2020. Med tweetet følger det forbryderbillede, han fik taget i fængslet. Foto: Chris Delmas/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud