Annonce
Udland

Turister i Kina overvåges med hemmelig app

Skolebørn i byen Akto i den kinesiske provins Xinjiang. Som alle andre steder i provinsen er stedet plastret til med overvågningskameraer for at kunne holde de muslimske uighurer i skak. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

Turisters mobiltelefoner tappes ved grænseovergange til den stærkt overvågede provins Xinjiang ifølge medier.

Det er ikke kun muslimer i provinsen Xinjiang i Kina, der rammes af Beijings lange elektroniske arm. Det gælder også turister, der besøger den afsides provins.

For den kinesiske grænsekontrol installerer i al hemmelighed en app på udlændinges mobiltelefoner. App'en tapper telefonen for oplysninger om kontakter og andet indhold, der anses for suspekt.

Det gælder de rejsende, der krydser ind i Kina fra nabolandet Kirgistan. Det er en del af den gamle silkevej, der i middelalderen førte fra Kina til Europa.

Det viser en nærmere undersøgelse, der er foretaget af aviserne The Guardian, New York Times og Süddeutsche Zeitung.

Det sker i en provins, der overvåges mere intens end noget andet sted i Kina. Et ulmende oprør de seneste årtier blandt de muslimske uighurer - Xinjiangs oprindelige muslimske befolkning - bekæmpes med omfattende overvågning af borgerne.

Gader, moskéer og offentlige steder er plastret til med overvågningskameraer. Regimet benytter sig af avanceret ansigtsgenkendelse for at kunne holde borgerne i skak.

Samtidig sendes titusinder af uighurer til genopdragelseslejre.

For udlændinge starter overvågningen på grænsen fra Kirgistan. Her beder grænsevagterne om at få udleveret turisternes mobiltelefoner. På Android-telefoner bliver der installeret en hemmelig app til at afsøge den for materiale, e-mails og kontaktoplysninger, der i Kina anses for ulovlige.

App'en fjernes igen, inden den afleveres tilbage til turisten. Bortset fra en del tilfælde, hvor det ikke er sket.

- Det er stærkt alarmerende i et land, hvor bare det at downloade den forkerte app eller nyhedsartikel kan sende dig i straffelejr, siger Edin Omanovic fra organisationen Privacy International.

iPhones får ingen app. Men her viser de tre avisers undersøgelse, at telefonen skannes på anden vis.

Den famøse app er udviklet af et kinesisk selskab, skriver Guardian. Den kan til eksempel finde ud af, om der på telefonen er materiale om den muslimske fastemåned, al-Qaeda, Dalai Lama eller musik fra det japanske heavy metal-band Unholy Grave.

Det er uvist, hvor oplysningerne forsvinder hen, og hvad de bruges til. Der er ingen beviser på, at de senere bruges til at spore turister på deres rejse.

- Jeg bryder mig ikke om det. Hvis de gjorde det i mit hjemland, så ville jeg være himmelfalden. Men når man rejser i Kina, så ved du, at det kan være sådan her, beretter en turist, der har besøgt Xinjiang.

Der er ikke oplysninger om, at noget tilsvarende sker, når turister besøger andre dele af Kina.

Det skønnes, at op mod en million muslimske uighurer i provinsen Xinjing er sendt til genopdragelseslejre. Her et vagttårn i en lejr i udkanten af byen Hotan. Ifølge Kina er der tale om lejre, hvor man uddanner sig inden for et fag. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
  • CHINA-POLITICS-RIGHTS-RELIGION-XINJIANG
    Skolebørn i byen Akto i den kinesiske provins Xinjiang. Som alle andre steder i provinsen er stedet plastret til med overvågningskameraer for at kunne holde de muslimske uighurer i skak. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
  • CHINA-XINJIANG-MEDIA-RIGHTS-PRESS
    Det skønnes, at op mod en million muslimske uighurer i provinsen Xinjing er sendt til genopdragelseslejre. Her et vagttårn i en lejr i udkanten af byen Hotan. Ifølge Kina er der tale om lejre, hvor man uddanner sig inden for et fag. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser