Annonce
Udland

Tusinder samlede sig ved 25-års markeringen for folkedrabet i Rwanda

Kvinder holder lys under mindehøjtideligheden for 25-års markeringen for folkedrabet i Rwanda, hvor 800.000 blev dræbt. Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix

Søndag markerede 25-året for folkedrabet, der kostede 800.000 mennesker livet i Rwanda.

Det rwandiske folk samlede sig søndag til en alvorlig mindehøjtidelighed for de 800.000 tutsier og hutuer, der blev dræbt under folkedrabet i Rwanda for 25 år siden.

Højtideligheden markerer begyndelsen på en ugelang række af begivenheder for at mindes de døde.

Rwandas præsident, Paul Kagame, lagde en blomsterkrans ved mindepladsen Gisozi Genocide i hovedstaden Kigali, hvor 300.000 rwandere ligger begravet.

Her blev sange sunget, digte reciteret og Kagame holdt tale.

- Vores vigtigste forpligtigelse er, at historien ikke gentager sig. Vores kroppe og sind bærer amputationer og sår, men ingen er alene. Sammen har vi syet flossede tråde af vores sammenhold sammen til et nyt tapet, sagde Kagame ifølge The Guardian.

Paul Kagame blev hilst på af Europa-kommissionsformand Jean Claude Juncker og formanden for Den Afrikanske Union, Moussa Faki Mahamat.

Søndag aften og nat gik over 2000 personer med lys fra parlamentet til det nationale fodboldstadion.

Alice Mukarurinda deltog. Hendes barn blev dræbt under folkedrabet af hutuer. Hun har tilgivet deres handlinger.

- Vreden kan aldrig give dig fred. De, der dræbte min familie, har undskyldt, og jeg har tilgivet dem. Fremtiden er vigtig for os, sagde hun til højtideligheden.

Folkedrabet blev indledt, efter at et fly med den daværende præsident, hutuen Juvenal Habyarimanas, blev skudt ned, netop som det lagde an til landing.

Det skete 6. april 1994 og var det, der for alvor antændte vreden hos hutuerne, der i årtier havde følt sig dårligere behandlet end tutsierne.

Ved morgengry næste dag gik hutuer på gaderne, og i omkring 100 dage stod drab på dagsordenen. Med køller, macheter og pistoler blev 10.000 dagligt hakket ihjel, skudt eller brændt levende.

Da drabene endelig ophørte, flygtede mange af gerningsmændene ud af landet.

Omkring 70 procent af Rwandas tutsier blev dræbt, hvilket var ti procent af den samlede befolkning.

Folkedrabet ophørte i juli 1994, da den tutsi-ledede oprørsgruppe Rwandan Patriotic Front (RPF) kom ind fra Uganda og tog kontrol over landet.

  • RWANDA-GENOCIDE-ANNIVERSARY
    Kvinder holder lys under mindehøjtideligheden for 25-års markeringen for folkedrabet i Rwanda, hvor 800.000 blev dræbt. Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen