Hvis USA udelukker Tyrkiet fra F-35-program, vil det være den dybeste krise mellem de to lande i årtier.
Selv om USA indstiller leveringer af F-35-kampfly til Tyrkiet, vil tyrkerne ikke opgive købet af det russiske luftforsvarssystem S-400.
- S-400-aftalen er afgjort. Vi vil ikke opgive den, siger den tyrkiske forsvarsminister, Mevlüt Çavusoglu, som onsdag deltog i et møde i forbindelse med Natos 70-års jubilæum.
USA gjorde det tidligere på ugen klart, at landet indtil videre indstiller leveringer af reservedele og manualer tilknyttet kampflyet F-35. Det kan være det første skridt mod et totalt stop for salg af flyene til Tyrkiet.
Tyrkiet har en kontrakt om køb af omkring 100 fly af typen F-35. Beslutningen om et stop for reservedele og manualer er det hidtil stærkeste signal fra USA om, at Tyrkiet ikke både kan have amerikanske kampfly og våbensystemer fra Rusland.
Under et besøg i Tyrkiet for omkring et år siden understregede den russiske præsident, Vladimir Putin, at det for Rusland har meget høj prioritet at være leverandør af S-400 missilsystemer til tyrkerne.
USA står nu i en afgørende fase i forhold til Tyrkiet, efter at der i årevis har været stærke spændinger - ikke mindst i forbindelse med amerikanernes forsøg på at overtale præsident Recep Tayyip Erdogan til ikke at købe russiske våben.
Hvis Pentagon tager det næste skridt og udelukker Tyrkiet fra F-35 programmet, vil det være den dybeste krise mellem de to lande i årtier.
USA siger, at de tyrkiske planer udgør en sikkerhedsrisiko for F-35-kampflyet, som er det mest moderne i det amerikanske arsenal.
Flyet produceres af Lockheed Martin Corp.
Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, sagde tirsdag, at han har forventninger om, at USA og Tyrkiet vil komme til en forståelse.
Han var optimistisk med hensyn til at overtale Tyrkiet til forsvarssystemet Patriot frem for S-400-missilsystemet.
Den tyrkiske lira faldt næsten tre procent tirsdag, da USA stoppede for leveringer af reservedele og advarede om sanktioner.
USA og Tyrkiet er også langt fra hinanden i forbindelse med politik i Mellemøsten og krigen i Syrien, lige som det skaber spændinger, at amerikanerne ikke vil efterkomme Erdogans krav om at udlevere den islamiske prædikant Fethullah Gülen.